Mit liv

Pinligt - Kaos i Silvan

Af Benedikte Brix 24. oktober 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mega pinligt for pigen, der ødelagde en krukke foran ham den søde i Silvan. Læs historien her!

Lørdag morgen skal min familie og jeg af sted til Silvan for at købe nogle krukker, sten, og et par andre småting. Vi finder hurtig, hvad vi skal bruge, da jeg opdager ham, som jeg har været forelsket i i årevis: Jonathan.

Min mor beder mig om at hente en krukke. Da jeg har fundet den, går vi alle sammen op mod kassen. Ham den søde står der også, men han har nok ikke bemærket mig - endnu.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg har stadig krukken i hånden, mens jeg står og beundrer Jonathan. Jeg falder helt i staver, da min mor pludselig kalder på mig. Jeg bliver så forskrækket, at jeg taber krukken ud af hænderne og ned på gulvet. Jeg står bare der og ser det hele i slowmotion, og føler at alle kigger på mig. Så lander krukken pludselig - der kommer et KÆMPE brag, og krukken går i tusind stykker.

De eneste tanker, der fylder mit hoved, er bare: F***, S***, LORT, DET GJORDE JEG BARE IKKE! Jeg kigger rundt, og ALLE, og jeg mener virkelig ALLE, glor på mig. Jonathan kommer dog hurtigt over til mig. Jeg smiler lidt skævt, og bliver fuldstændig rød i hovedet.

Kassedamen kommer også for at hjælpe, men hun skærer hul i sin finger, så en anden må komme og hjælpe, mens hun finder et plaster. Men egentlig lægger jeg kun mærke til Jonathan. Og selv om det var pinligt, blev vi faktisk kærester lidt efter.

Læs også:
Pinligt - Pruttede i propfyldt biograf
Pinligt - Lillebror afslørede pels forneden
Pinligt - Kæresten så min mor nøgen