

Pinlig fødselsdag
Navn: Isabella Steen
Alder: 14 år
By: Solrød Strand
Kære Vi Unge,
Jeg er en pige på 14 og har en kæreste. Engang var jeg til en fødselsdagsmiddag hjemme hos ham. Det var min fødselsdag, men de ville alligevel holde en lille middag for mig - vi var kun ham, hans mor og far, hans søster og mig. Efter middagen skulle jeg virkelig på toilettet, så det gjorde jeg selvfølgelig bare. Jeg havde rimelig ondt i maven, og da jeg var færdig, skete der det, der bare ikke måtte ske! Toilettet stoppede til, og imens vandet steg og steg, vidste jeg slet ikke, hvad jeg skulle gøre! Jeg ville jo selvfølgelig ikke stikke hånden ned i lokummet eller noget, og til sidst var vandet lige ved at flyde over, men jeg kunne jo ikke gøre noget. Jeg gik hurtigt ud og lukkede døren efter mig, og så skyndte jeg mig ind til min kæreste. Han var ved at dø af grin, da jeg sagde det, og jeg blev helt rød i hovedet. Det var Så pinligt! Men, men, men - det er ikke alt. Nu var vandet flydt helt over, og han kunne heller ikke gøre noget, så vi blev nødt til at sige det til hans forældre. Han gik ind og sagde det til dem, mens jeg løb ind på hans værelse og gemte mig under hans dyne. Da der var gået noget tid, kom hans far stille ind og sagde, at det hele var fikset nu, og inden han gik ud, spurgte han, om maden virkelig var så dårlig. Det var så pinligt! Så kom min kæreste ind, og jeg blev på hans værelse hele aftenen. Jeg gik slet ikke ud derfra, og da jeg gik hjem - fordi jeg ikke havde lyst til at sove der den aften - sagde jeg heller ikke farvel til de andre og gav kun min kæreste et lille kys. Alt for pinlig fødselsdagsmiddag!!
Knus fra pigen, der holder sig næste gang hun skal skide hos kæresten!
Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.
Læs mere om
MestLæste


Skal du i praktik? Her er 22 bud på praktikpladser

Pinlige historier: Det dobbelte toiletuheld

Grev Nikolai på TikTok med kæresten: Se den søde video

Vennebog: 19 spørgsmål til Maria Fantino
