Mit liv

Pinlig bustur

Af Læserhistorie 5. september 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Kender I dét, når alting bare går galt? Det endte med at blive en rigtig pinlig tur hjem fra shopping for de to veninder.

Min veninde og jeg skulle på shopping tur i Field's. Vi blev kørt derud af min far, og han sagde, at vi selv skulle tage bussen hjem. Da vi var færdige med at shoppe, gik vi hen og stillede os ved busstoppestedet.

Jeg havde fået penge til busturen, og det var en 100-kroneseddel. Vi er begge under 15, så det koster 12 kroner for en børnebillet. Jeg betalte, og min veninde skulle tage pengene fra den der underlige sorte dims, hvor byttepengene kommer ud. Vi kunne ikke rigtig finde ud af det, og bag ved os voksede køen. Til sidst blev buschaufføren sur og viste os, hvordan man gjorde. Alle bag os lavede øjne af os og sukkede højt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Ikke nok med det. Da vi skulle af, stillede jeg mig op i god tid. Jeg slap stangen, jeg holdt om, for at lyne min lomme. Men lige da jeg slap den, stoppede bussen brat op, og jeg væltede og gled et godt stykke gennem bussen.

Min veninde grinede rigtig højt, og det fik resten af bussen til at fnise med. Jeg rejste mig hurtigt op og kom ud af bussen. Vi skulle videre med en anden bus, og da vi kom ind i den, begyndte vi at grine højt over det, der lige var sket, og vi fik en gammel mand til at glo på os, som om vi kom fra Mars.

Læs også:
Pinligt: Det forkerte toilet til Bieber-koncerten
Pinligt: De så os i undertøj
Strip på stranden

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til pinligt@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste