Nøgenbadning!
Navn: Sofie
Alder: 15 år
By: Ballerup
Hej Vi Unge!
I sommers var jeg i sommerhus med min daværende kæreste og hans familie - dvs. mig, Jonas (min kæreste), hans forældre og hans lillebror. Jonas og jeg havde været nede at bade ved stranden der lå lige ved siden af sommerhuset et par gange, og der var aldrig særlig mange mennesker dernede - men et hyggeligt sted var det da. Så en aften ved 11-tiden, da de andre var gået i seng, lå mig og Jonas på vores værelse. Vi grinede og pjattede og snakkede om de mest underlige ting, og så kom vi ind på emnet nøgenbadning - vi havde en lang diskussion, om hvorvidt jeg turde eller ikke turde gøre det. Men jeg var ingen bangebuks, så jeg tænkte: "Fuck det, det er jo kun ham, som ser mig, og det er mørkt!" Så Jonas og jeg gik ud, uden de andre vågnede, og løb ned på stranden. Vi nøgenbadede som aftalt, og det var faktisk rigtig sjovt. Bagefter lå vi og kyssede lidt mere oppe i sandet. Så ville vi løbe hjem UDEN tøj, og da vi kom tilbage til sommerhuset, gik Jonas ind på vores værelse for at finde rent tøj. Jeg gik ud på badeværelset og rev døren op derud til - ja, og der sad min svigerfar så, og der stod jeg over for ham SPLITTER NØGEN!! Jeg sagde ikke andet end undskyld og listede/løb ind til min kæreste! Han syntes også, det var en smule pinligt, men han grinte heldigvis også af det. Det var så pinligt!
Mange hilsner Sofie.
Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.