Mit liv

Nøgen storebror!

Af Sara Wilkins 12. januar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Åh, hvor pinligt! Stakkels Emma..

Navn: Emma Sørensen
Alder: 13 år
By: Hornslet.

Hej Vi Unge,
Det skal først lige siges, at min storebror og jeg deler en overdækket terrasse, hvor han plejer at sidde og ryge hver aften. Det var en aften, hvor jeg var meget træt, og min storebror og hans kæreste lå inde ved siden af mit værelse. De grinte helt vildt meget og HØJT, så jeg tænkte, at de sikkert bare så et eller andet sjovt i fjernsynet. Men så kom min storebror ud på terrassen, og jeg troede, at han skulle ud at ryge og sådan, så jeg satte mig op i sengen og trak gardinet fra. Jeg spurgte, om om de ikke snart kunne være stille, og så åbnede jeg mine øjne og så min storebror stå helt nøgen med et brugt kondom i hånden! Jeg tænkte bare fuck, fuck, fuck og kastede mig tilbage i sengen. Så kunne man høre, at hans kæreste bare flækkede af grin! Efter det var sket, kom min storebror ind på mit værelse og spurgte stille: "Emma, så du noget?". "Nej, hvad skulle jeg have set?" spurgte jeg bare sådan rigtig træt. Men det sjoveste af det hele er, at min storebror troede på, at jeg ikke havde set noget, men jeg havde fået det hele med! Næste morgen skulle jeg ud på toilettet efter min tandbørste, og så stod de begge to derude, og jeg kiggede bare overhovedet ikke på dem - nøj, hvor var det pinligt! Og de har ikke engang været kærester i særlig lang tid, så
jeg kender hende næsten ikke. Nu ved alle det så i min familie, for jeg har fortalt det til dem, og de griner stadig af det.

Knus Emma

Mail din pinlige historie til os på cecilie@ki.aller.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.