Husk lige tandpastaen
Min pinlige historie skete for noget tid siden, hvor jeg skulle sove hos min kæreste.
Min kæreste var i bad, og jeg skulle børste tænder. Jeg opdagede, at jeg havde glemt min tandpasta, så jeg spurgte ham, om de havde noget, jeg kunne låne.
Han sagde, at der lå noget i skabet oppe over håndvasken, så der kiggede jeg. Der lå en hvid tube med lyserød skrift, hvor der blandt andet stod "tooth" et eller andet på, så den tog jeg.
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Da jeg tog tandbørsten ind i munden, blev tandpastaen lige pludselig meget hård, og til sidst kunne jeg slet ikke børste tænderne mere.
Jeg spurgte ham, hvad det var for noget underligt tandpasta de havde, hvorefter han svarede:
- Jamen det der er ikke tandpasta. Det er min fars gebislim! [faktaBox]
Det er virkelig det mest pinlige, jeg nogensinde har prøvet!
Mange pinlige hilsner fra pigen, der husker sin tandpasta nu!