
Hjælp, jeg savner mine veninder
Hvis venindekredsen bliver splittet op efter folkeskolen
1. Opret en kædemail så I kan sende mails til hinanden samtidigt. I slipper for at gentage jer selv hele tiden og kan følge lidt med i, hvad de andre går og laver, selv om I ikke selv skrev sidst. Smart!
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
2. Lav en privat gruppe på Facebook - det er vigtigt, at den er privat, ellers kender hele Facebook snart alle jeres hemmeligheder! Der kan I både uploade billeder og snakke sammen om alle mulige hverdagsting, som f.eks. det nyeste afsnit af Pretty Little Liars..
Læs også: Når I er flere veninder
3. Aftal en fast dag om måneden, hvor I kan mødes på jeres yndlingscafe og se hinanden rigtigt. "xoxo" kan jo aldrig helt erstatte en rigtig krammer fra dine dejlige veninder!
Hvis din bedste veninde flytter til udlandet
4. Øv, nu kan I ikke længere sms'e og ringe sammen hele tiden. Nå jo - det kan man faktisk på Skype!
5. Hvis I begge er de heldige ejere af en smartphone, kan I også holde kontakten via apps. Der er forskellige apps udviklet til at kunne skrive korte beskeder til hinanden over nettet i stedet for, at I skal bruge penge på at sms'e til udlandet. Tjek for eksempel Whatsapp, HeyTell og Viber.
6. Hold din Facebook profil opdateret hele tiden, så din veninde kan klikke ind og se, hvad du går og laver. Så kan hun for eksempel se, at du lige har været i biffen og se den nye "Harry Potter"-film, selv om du ikke lige har haft tid til at fortælle hende det!
Læs også: Er I bedste veninder?
7. Send en pakke med godter fra Danmark! Der er faktisk ikke særlig mange lande, hvor de sælger saltlakrids, så hvis det er din venindes yndlingsslik, ville hun nok være dig evigt taknemmelig.
Hvis du selv flytter
8. Overvej, hvor mange af dine veninder du egentligt vil holde kontakten med og fokuser på dem! Selvfølgelig var det hyggeligt at snakke om lektier med nogle af pigerne i klassen, men hvor meget har I egentligt til fælles når du flytter væk fra dem?
Læs også: Hvad gør en veninde god?
9. Tænk på, at dine veninder stadig bor i den samme kedelige by som før, og nu er den sikkert endnu mere kedelig uden dig. Så bare fortæl dem om alle de spændende, nye ting du oplever og skriv i starten så tit som muligt, så dine veninder ikke savner dig for meget.
10. Tænk på, at du ikke må blive skuffet, hvis du ikke hører fra dine veninder så tit. Deres hverdag fortsætter jo også. Men hvis du savner dem, må du sige det til dem. I kan jo ikke læse hinandens tanker..
Og husk så på, at selv om det er hårdt at flytte fra hinanden, så kan I stadig fortsætte med at være rigtig gode veninder, hvis I begge kæmper for det!
Er der nogen af jer, som lige er flyttet? - eller har I en veninde, som er flyttet?