Mit liv

Hentet af farmand!

Af 0 7. maj 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Man ønsker bare ikke, at ens forældre dukker op, når man er på date. Det skete for Nadia. Pinligt!

Her kommer min superpinlige historie! Det var fredag, og jeg skulle være sammen med en rigtig sød fyr fra min skole. Da kl. blev 19.00, gik jeg op til skolen, hvor vi havde aftalt at mødes, så vi kunne følges hjem til ham.

Da vi kom hjem til ham, sad vi og snakkede og så tv. Der gik ikke længe, før sms'erne væltede ind. Det var selvfølgelig mine veninder, der ville vide, hvordan det gik med min lille "date". Jeg svarede på sms'erne, og det skal lige siges, at min mobil har lidt svært ved at holde på strømmen, så den gik død omkring kl. 21.30.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg skulle nok have været hjemme kl. 22, så i den tid, hvor min mobil var død, havde mine forældre prøvet at få fat i mig. Da jeg ikke svarede, blev de bange for, at der var sket mig noget. De ringede til mine veninder og spurgte, hvor han boede. Min far skyndte sig at køre hen til ham. Det var så pinligt, da hans mor kom ind og sagde, at min far var der. Det var bare SÅ pinligt, og vi har ikke været sammen lige siden.

Kærlig hilsen pigen, som ALDRIG lader sin mobil gå død igen.. [faktaBox]