
Gys i mørket
Navn: Line
Alder: 13 år
By: Ølstykke
Hej Vi Unge!
En dag da jeg var i bio med klassen, skulle vi se en gyser film. Den var mega uhyggeligt! Jeg skulle sidde ved siden af en dreng fra klassen, som er klassens nørd, og han kunne rigtigt godt lide mig. På et tidspunkt i filmen lå der en død mand på skovvejen midt om natten, og da morderen pludselig sprang frem, var jeg den, der skreg højest! Jeg blev så forskrækket, at jeg ved en fejltagelse krammede drengen ved siden af mig! Han kiggede på mig og smilede helt fjoget. "Okay" sagde han. Jeg blev så flov, at jeg hurtigt skubbede ham væk. Det blev varmt, men jeg tænkte, at det nok bare var varmen i sædet. Da jeg rejste mig op, da filmen var slut, var der noget, der dryppede fra mine bukser, og da jeg kom ud drillede alle de andre mig og
sagde, at jeg havde tisset i bukserne! Og så kom nørden og sagde: "I skal ikke drille min kæreste!" De andre grinede kæberne af led, og den næste dag gik han rundt og fortalte alle, at vi var kærester! Det var bare så pinligt!
Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.