Mit liv

Gok i nøden

Af Sara Wilkins 6. januar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stakkels Anne Sophie! Man kan jo let komme til at tage fejl..

Navn: Anne Sophie
Alder: 14 år
By: Mårslet

Kære Vi Unge,
En sommeraften havde jeg endelig givet efter for at tage med min familie til grillfest i
min lillebrors klasse, eftersom to af pigerne fra min klasse også ville komme, da de også
havde mindre søskende. Da det kun var den ene af mine veninder, der var
kommet, snuppede min veninde og jeg en sodavand, imens vi ventede på min sidste veninde.
Pludselig synes jeg, at jeg så min veninde sidde ovre blandt nogle forældre, så jeg bad min
veninde om at blive siddende og listede stille over til hende med min sodavandsflaske i hånden. Det skal lige siges, at min veninde er temmelig klodset, så jeg valgte at give hende et 'lille' gok i hovedet med min flaske, som jeg ikke havde tænkt over var af glas. Forældrene omkring min veninde kiggede underligt på mig, da det pludselig slog mig, at ingen af dem var min venindes forældre. Jeg skyndte mig at kigge ned og opdagede, at pigen havde tårer i øjnene og faktisk var en pige fra min lillebrors klasse. Mine rigtige veninder stod lige bagved mig og var fuldstændig flade af grin! Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg fik fremstammet, at jeg troede, at hun var en anden, og så skyndte jeg mig ellers at løbe væk, så hurtigt jeg overhovedet kunne! Jeg håber virkelig ikke, at pigen - som faktisk hed Cecilie - nogensinde læser det her. Hvis hun gør, så undskyld, Cecilie!


Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.