Mit liv

Fræk dans

Af Sara Wilkins 6. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ih, hvor pinligt! Læs om Emmas uheldige aften..

Navn: Emma
Alder: 14 år
By: Helsingør

Hej Vi Unge. Det hele startede med, at min klasse og jeg skulle på lejrskole. Jeg sov sammen med tre andre piger, og vi havde fået et værelse med udsigt til en bålplads. En aften havde de andre fra min klasse (inklusiv en meget lækker dreng, som jeg havde været lidt lun på i ca. et år) besluttet sig for at sætte sig ud til bålet. Vi havde været ude at cykle 40 km. den dag, og jeg havde ikke været i bad endnu, så jeg tog et hurtigt bad. Da jeg havde været i bad, tog jeg undertøj på og stod og tørrede hår. Vi havde nogle store højtalere på værelset, og jeg var helt alene, så jeg skruede højt op for dem, og begyndte at danse vildt. Det skal lige siges, at jeg stadig kun havde undertøj på! Jeg havde glemt alt om, at alle de andre fra min klassen sad ude ved bålet. Men det gjorde de heller ikke mere, de stod og kiggede på mig med meget stor øjne! De var alle sammen helt flade af grin, da jeg pludselig stoppede op og kiggede på dem. Det var bare SÅ pinligt!! Jeg skyndte mig at gemme mig under min dyne, og blev der resten af aftenen. Jeg bliver stadig drillet med det den dag i dag, og det er ca. et år siden nu!

Hilsen pigen, som altid trækker gardinerne for, før hun begynder at danse.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.