Mit liv

En kold vinterdag

Af Sara Wilkins 7. januar 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Nej, hvor pinligt! Stakkels Christina..

Navn: Christina Lundkvist
Alder: 15 år
By: Varde

Hej Vi Unge.
Det var i november i år, og jeg havde lige fået fri fra skole - det var nok 0 grader udenfor! Jeg gik hen til min cykel ved cykelstativet, og min veninde ventede på mig lidt længere væk. Tre meter væk fra mig stod tre af drengene fra min klasse. Jeg kunne egentlig ikke lide nogle af dem. Jeg fik min cykel låst op, og idet jeg svang benet over sædet, sprækkede mine G-star bukser hele vejen over min røv! Da jeg hørte den lyd, tænkte jeg bare: Fuck! Jeg steg så af cyklen og kiggede tilbage på de tre drenge. De havde HELDIGVIS ikke opdaget noget, tror jeg. Men jeg løb så hen til min veninde og fortalte hende, hvad der var sket, og hun begyndte bare at grine af mig. Men hun gav mig så sit tørklæde, så jeg kunne vikle det rundt om mig for at skjule det. Og så spadserede jeg ellers hjem med min cykel og et tørklæde om røven, som jeg var nødt til at holde oppe - ellers ville det falde ned. Jeg bor nede i byen, så alle bilerne, der kom kørende, kunne se, at jeg gik rundt med tørklædet. Jeg mødte endda nogle af de andre piger fra min klasse, og de spurgte, hvad der var galt, men jeg var alt for flov til at fortælle det. Men de troede bare, at jeg havde blødt igennem - og det ville jeg næsten ønske, at jeg havde, for nu er mine bukser ødelagte!

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.