Mit liv

Dum blomsterbuket

Af Sara Wilkins 18. september 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs om Dittes meget uheldige oplevelse i blomsterbutikken!

Navn: Ditte Mozart
Alder: 14 år

Hej Vi Unge,
Jeg havde lige fået et arbejde i en blomsterbutik. En dag da jeg var rigtig træt, havde jeg taget nogle joggingbukser på, som var alt for store. Jeg sad oppe i baglokalet og læste Vi Unge, da der kom en kunde ind. Jeg skyndte mig ned og så, at det var en sygt lækker dreng! Han sagde noget om, at han skulle købe nogle blomster til sin mor. Jeg hørte ikke rigtig efter, fordi jeg havde travlt med at beundre ham. Jeg havde selvfølgelig ikke sat hår den dag, så jeg så helt håbløs ud. Han fandt en buket, han ville købe, og det var selvfølgelig den, der var helt bagerst. Jeg bukkede mig ned efter den, da jeg pludselig mærkede, at mine bukser røg ned. Jeg rejste mig hurtigt op, og der stod jeg så i g-streng med bukserne nede om anklerne og en buket i hånden. Jeg blev skide rød i hovedet, og han kunne selvfølgelig ikke lade være med at grine! Jeg skyndte mig bare at pakke buketten ind og give den til ham, så han kunne komme ud. Ikke nok med det, dagen efter fandt jeg ud af, at han lige er flyttet ind i et hus bag mit. Ups..

Hilsen pigen der aldrig nogensinde tager for store bukser på igen!


Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.