Mit liv

Den (u)heldige bustur!

Af 0 2. april 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
En ulykke kommer sjældent alene.

Det var søndag aften, og jeg var på vej til min veninde. Jeg kørte med bus, og der var en MEGA lækker dreng med. Vi havde siddet og kigget lidt på hinanden i et stykke tid. Der var ikke andre end os og to gamle damer i bussen. Pludselig satte han sig over ved siden af mig og begyndte at spørge, hvad jeg hed, og om han måtte få mit telefonnummer. Jeg syntes jo, han var ret lækker, så jeg sagde "selvfølgelig", men lige midt i "selvfølgelig" kom jeg til at lave verdens mest GIGA bøvs, så de gamle damer var ved at besvime, og buschaufføren var ved at dø af grin, og han kommer til at køre ind i kantstenen, og jeg er ved at vælte, så jeg greb fat i sædet og kom til at sætte hånden "det forkerte sted"…

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Han kiggede på mig og holdt sig i skridtet. - Det var den scoring! tænkte jeg højt uden selv at tænke over det, og han grinte højlydt. Da jeg skulle af, skulle han selvfølgelig også af. Jeg var blevet ret selvsikker, så jeg gik med oprejst pande ud af bussen, men da der var utrolig glat på fortovet skvattede jeg på røven, og var lige ved at græde.

Han hjalp mig op og spurgte, hvor jeg var på vej hen. Jeg svarer, at jeg skal hen til min veninde, og at det er lige om hjørnet i det gule hus. Han griner højt og siger, at han også skal hen til hende. Det viser sig så, at min veninde også har inviteret ham, og jeg er ved at falde af grin, da jeg finder ud af, at min veninde har inviteret ham, da hun mente, vi kunne blive et godt par. Og den dag i dag er vi kærester.

Knus pigen der blev lykkelig på den uheldige måde.