Mit liv

Den tid på måneden..

Af Sara Wilkins 26. november 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Stakkels Tanja! Læs om hendes pinlige tur i biffen og svømmehallen.

Navn: Tanja
Alder: 14
By: Årslev

Det skete her i sidste måned, da jeg skulle i biffen med min veninder og bagefter skulle ud at bade med min kæreste. Jeg havde jo selvfølgelig fået min mens i den uge - nå.. men så kom vi ud til biografen og så filmen, men det føltes pludselig som om, at jeg havde blødt igennem - og det skal lige siges, at der sad nogle ældre fyre oppe bag os. Da lyset blev tændt igen, viste det sig, at jeg havde blødt igennem! Jeg fik min veninde til at købe nogle bukser til mig, men det var rigtig pinligt, for jeg viste ikke, hvor jeg skulle gøre af de andre bukser. Da vi var hjemme igen, spurgte min kæreste, om jeg ikke ville ud at spise og i svømmehallen bagefter - jeg sagde selvfølgelig ja! Vidunderligt. Da vi havde spist og kom ud til svømmehallen, prøvede jeg 5-meter-vippen. Men der var nogle der stod og pegede på mig og grinede. Jeg forstod ikke hvorfor, men fandt så ud af at jeg havde blod løbende ned af mine ben. PINLIGT!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg skyndte mig op og klædte om, men min kæreste sagde, at jeg ikke skulle tænke på det, og at han stadig elskede mig! Hans mor kom og hentede os og spurgte, om det havde været sjovt - vi svarede ja og flækkede af grin!

Knus fra mig, der aldrig går i svømmehalen uden at tjekke efter..

Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.