Mit liv

Den "løbende" g-streng

Af Læserhistorie 11. september 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Husk at passe på dine ting, når du bader!

Sidste år skulle jeg på en sommerlejr i sommerferien, og jeg glædede mig selvfølgelig vildt meget. [faktaBox]

Den pinlige skete en dag, hvor jeg skulle i bad. Der var en megalang kø, og baderummene lå i ét rum. Der var KUN to brusere - både til piger og drenge. Hver bruser var indkapslet med nogle tynde vægge, som havde hul for neden, så vandet kunne trille ned i et afløb.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da jeg stod i køen, mødte jeg en fyr, der var ret sød! Da det blev hans tur, sagde han, at jeg gerne måtte komme først, og jeg gik ind.

Jeg hang mit tøj, bh & g-streng på en knage. Det tog mig lidt tid at finde ud af, hvordan man styrede bruseren. Uden jeg vidste det, faldt min g-streng ned fra knagen, og den flød ud til afløbet. Og så samlede den søde fyr selvfølgelig den op. Han bankede på døren og sagde: "Hey, du tabte din g-streng!"

Jeg blev jeg helt vildt rød i hovedet! Og alle, der stod udenfor, kunne høre det. Jeg skyndte mig selvfølgelig at åbne døren og tage min g-streng og komme hurtigt ud!

Jeg turde ikke snakke med den søde dreng efter! Det var SÅ pinligt!

Hilsen mig