Mit liv

Den forkerte balle

Af Tine, 14 år 17. december 2009
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvor pinligt at komme til at nive den forkerte fyr i ballen!

Jeg var i Lalandia med min kæreste og hans familie, hvor vi skulle være i hele efterårsferien.

Efter et par dage var jeg godt træt af, at hans lillesøster på ni år blev ved med at rende efter os. Endelig kom den ventede dag. Lillesøsteren gad ikke bade, så hans forældre og hans lillesøster blev hjemme i hytten, mens vi tog i badelandet. Der ventede os en romantisk tur.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da jeg kom tilbage fra omklædningsrummet, stod han så sødt og ventede på mig. Vi gik ud i et bassin for at bade. Vi hyggede os og kyssede og sådan nogen ting.

På et tidspunkt blev vi væk fra hinanden. Jeg ledte efter ham. Pludselig så jeg ham stå ude i bassinet. Jeg sneg mig ind på ham bagfra. Der jeg kom helt hen til ham, trak jeg hans badeshorts lidt ned og nev ham blidt i ballen. Personen foran mig sprang op. Han blev så rød i hovedet, og det gjorde jeg også, for det var ikke min kæreste!

[faktaBox]Jeg nærmest løb væk, fordi alle menneskene kiggede. Lidt efter fandt jeg min kæreste og plagede ham om at tage hjem. Da jeg fortalte ham hvorfor, kunne han næsten ikke få luft af grin. Og selvfølgelig skulle de andre hjemme i hytten også lige have historien om mig, der nev en fremmed mand i ballen!

Kærlig hilsen pigen, der ikke tager i Lalandia mere