Mit liv

Bib i butikken

Af Sara Wilkins 30. oktober 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs om Sarahs pinlige juleshopping.

Navn: Sarah Damsgaard
Alder: 14 år
By: Solrød Strand

Hej Vi Unge,
Jeg går i 8.b, men da dette skete, gik jeg i 7. klasse. Hvert år tager hele min klasse på juletur til København. Jeg gik sammen med tre drenge og tre piger. Vi gik ind i den første fede butik, vi så, men lige da jeg gik ind ad døren, gik butiksalarmen i gang, og ingen vidste hvorfor. Vi måtte alle sammen tage vores jakker af og tømme vores tasker - men da vagten kunne se, at vi ikke havde taget noget, fik vi lov til at gå videre. Men.. selvfølgelig skete dette i alle de butikker, vi gik ind i, og vi måtte flere gange tømme taskerne og tage jakkerne af. Til sidst blev vi trætte af det, så vi ville finde ud af, hvem det var, der bibbede hele tiden. Vi gik igennem døren én og én, og selvfølgelig var det mig, der bibbede. Vi snakkede lidt om det, og så kom jeg pludselig i tanke om, at jeg jo havde fået en ny bh dagen før, og at det måske kunne være dens skyld, at jeg bibbede. Det var det også. En af mine veninder ringede til vores to lærere, og da de kom, gik vi ind på McDonalds og spurgte efter en saks. Men de havde ikke nogen saks, så mig og min lærerinde gik ned på toilettet, og jeg måtte tage blusen og min bh af og give den til min lærer, så hun kunne bide mærket af - imens jeg stod i bar overkrop! Det var SÅ pinligt, og alle snakkede om det, da vi kom ud fra McDonalds!

Mange hilsner fra vagternes veninde (:


Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.