Mit liv

Besøg på toilettet

Af Sara Wilkins 11. december 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Læs om Marias uheldige toiletbesøg!

Navn: Maria Sørensen
Alder: 14 år
By: Middelfart

Hej dejlige Vi Unge!
For nogle år siden besluttede mine forældre sig for at bygge et sommerhus. Jeg skulle så med hver weekend, fordi mine forældre ikke ville lade mig være alene hjemme. Nå, men da vi næsten var færdige med sommerhuset og kun manglede badeværelset, skulle min søster og svoger med. Det gik fint og var rigtig hyggeligt, indtil jeg skulle på toilettet. Da badeværelset jo ikke var helt færdigt, var der ikke en rigtig dør - men to forhæng i stedet for. Da jeg havde siddet der et stykke tid, kom min svoger lige pludselig ind på toilettet, for han havde ikke lagt mærke til, at jeg var gået derud. Han mumlede lidt, og så skyndte han sig ud igen. Jeg var så flov, at det tog mig lang tid at komme ud derfra og se ham i øjnene igen. Der var heldigvis ikke nogen, der sagde noget, så jeg glemte det (næsten) igen. Da vi så skulle til at køre hjemad, smuttede jeg lige på toilettet igen for at skifte tampon. Imens jeg var ved at tage den ud, kom min far brasende ind på toilettet. Han skyndte sig at råbe undskyld. Det var bare så pinligt! Jeg havde overlevet, hvis det var min søster eller mor, men det skulle selvfølgelig lige være min forholdsvis nye svoger og min far! Familien har ikke nævnt det siden, men det behøver de heller ikke, for jeg husker det fint selv!

- Krebsen fra Fyn


Mail din pinlige historie til os på sara@viunge.dk
Husk at skrive navn, alder og by.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.