Mit liv

Aaaahtjuu!

Af 0 29. december 2008
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ej hvor pinligt for Pernille...

Navn: Pernille Cock
Alder: 14 år
By: Søborg

Hej Vi Unge.

Jeg havde haft allergi i et par dage, så jeg nyste meget og var ikke helt på toppen. Men da min veninde skulle holde fest fredag aften, ville jeg da med! Inden festen havde jeg snakket lidt med en mega lækker dreng, som jeg godt kunne lide.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Nå, men festen gik igang, og det var rigtig sjovt. På et tidspunkt stod jeg og snakkede med et par veninder, og pludseligt mærkede jeg, at jeg bare skulle nyse. Jeg ville selvfølgelig ikke nyse dem i hovedet, og eftersom jeg havde en pose chips i den ene hånd og min mobil i den anden, kunne jeg ikke holde mig for munden. Så jeg drejede hovedet og nyste. Da jeg åbnede øjnene, så jeg, at ham den lækre dreng stod lige foran mig. Jeg havde nyst alt mit snot lige i hovedet af ham!!!

"Aaaaaad, føj for satan!" udbrød han og skyndte sig væk. Jeg havde uheldigvis stadig lidt snot under næsen, som jeg skyndte mig at tørre væk. Efter det snakkede vi aldrig sammen igen, og jeg tør stadig ikke kigge ham i øjnene!

Hilsen pigen, der aldrig mere går til fest, når hun har allergi.