Interview med Maya Jørgensen om at være queer.
Køn & identitet

Maya Jørgensen: ”Jeg har brugt mange år på at finde ud af min seksualitet”

Af Anne-Laura Hedegaard 25. august 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Foto: Elisabeth Eibye
Hvad skal man gøre, hvis man er i tvivl om sin seksualitet, og hvad skal man tænke over, hvis man ikke er LGBTIQ+ person? Vi har mødt Maya Jørgensen til en snak om at være queer.

Hvorfor vil du gerne være med til at fortælle om, hvordan det er at tilhøre en seksuel minoritet eller kønsminoritet?

– Da jeg var yngre, savnede jeg nogen at spejle mig i. Især som panseksuel. Jeg havde svært ved at finde andre panseksuelle i medierne, så jeg troede længe, jeg var biseksuel. Det havde været fedt at læse om nogen, der havde gået igennem den proces.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvornår begyndte du at tænke over, at du ikke identificerede dig med samme seksualitet og kønsidentitet som majoriteten?

– Det gjorde jeg, da jeg var 12. Jeg så en musikvideo med to piger i et forhold og tænkte, at jeg ikke ville have det dårligt med at være i et forhold med en af samme køn. Et år efter fik jeg en onlinekæreste, som var en pige, men det var først, da jeg fik et crush på en pige for første gang, at jeg virkelig begyndte at tænke, at jeg ikke var heteroseksuel. Det havde jeg aldrig oplevet før – heller ikke med drenge.

Hvordan havde du det med de tanker?

– Det fik mig til at føle mig anderledes og utilpas, fordi det kun var heteroseksuelle forhold, man talte om i klassen. I seksualundervisning hørte vi heller aldrig om LGBT+-forhold. Jeg havde altid lidt lyst til at række hånden op og spørge, men jeg ville ikke komme ud. Jeg gik allerede meget op i LGBT+-rettigheder, inden jeg var sikker på min seksualitet, og det fik mange til at spørge, om jeg var lebbe. Det gav mig en følelse af, at jeg var blevet puttet i en boks, jeg ikke var klar til at blive puttet i. For jeg kom først ud, da jeg var 14-15 år. Men siden jeg var 12, og indtil jeg fandt ud af, at jeg er panseksuel, har usikkerheden fyldt noget hver dag. Derfor var det vigtigt for mig at komme ud. Jeg tænkte, det ville gøre mig lige så sikker som mine heteroseksuelle venner – og derfor pressede jeg lidt mig selv til det, selv om jeg ikke var 100 procent sikker på, jeg var biseksuel. Men det forsvandt ikke, da jeg kom ud. Jeg var stadig usikker.

Overraskede det dig?

– Ja, og det fik mig til at føle mig dårlig, for jeg troede ikke, man kunne ændre sin seksualitet, når man var kommet ud. Men seksualitet kan jo være flydende og ændre sig, hvis man finder en label, der passer bedre. En del af mig ville gerne have ventet med at komme ud. Men samtidig har jeg været lettet over, at mine venner ved det, for de har været virkelig accepterende, og vi har haft spændende samtaler om seksualitet, kønsidentitet og tvivl. Jeg er også glad for, at mine forældre ved det, for nu kan jeg tale åbent om det.

Om Maya Jørgensen:

· De/han/hun
· 17 år
· Identificerer sig som panseksuel og er ikke helt sikker på kønsidentitet endnu
· Bor i Greve og er lige blevet færdig med 9. klasse

Panseksuel er betegnelsen for personer, som bliver tiltrukket af personer af alle køn eller uanset køn.

Hvordan blev du mere sikker?

– Det blev jeg, da jeg kom ud som panseksuel, for det er den label, jeg føler mig mest komfortabel i. Modsat biseksualitet har jeg aldrig følt usikkerhed. Jeg er også begyndt at være sammen med flere queerpersoner, og det gør mig mere sikker i min seksualitet, fordi jeg kan relatere til dem.

Har du et råd til andre med lignende tvivl?

– Find nogle mennesker, du fuldt ud stoler på, som du kan tale med om det. Det kan være svært at sige højt, når man ikke er 100 procent sikker, men du er ikke alene. Og så skal man ikke føle sig presset til at finde ud af noget som helst om sig selv. Jeg har brugt mange år på at finde ud af min seksualitet, og jeg er stadig usikker, når det kommer til min kønsidentitet.

Hvordan var din oplevelse med at springe ud?

– Jeg er meget tæt med min familie og mine venner, og derfor følte jeg, det var vigtigt, men jeg tænkte samtidig meget over, om det var rigtigt, at jeg var biseksuel, eller noget, jeg forestillede mig. Derfor gik der også lidt tid, hvor jeg bare kaldte mig queer. Jeg sprang ud som biseksuel over for min ven, som også er queer, da jeg var 14. Det var mine forældre, jeg fortalte det til sidst, og det var vigtigt for mig, at de forstod det. Det var mere “your average coming out situation”. Pludselig fik jeg en frygt for, at de ikke ville acceptere mig, og jeg begyndte at græde.

– Min mor troede, jeg var gravid, så da jeg sagde, at det var, fordi jeg havde et crush på en pige, var de bare sådan: “Det er jo fedt for dig!” Jeg var meget overrasket over, hvor berørt jeg blev, for jeg havde regnet med, at alle ville acceptere det. Men jeg har hele tiden været bange for, om mine venner og min familie ville acceptere mig, og så var det nok også en lettelse efter at have været stresset og usikker så længe. Det var lidt anderledes, da jeg kom ud som panseksuel. Mine forældre er ikke vokset op med så mange seksualiteter, så min mor forstod ikke forskellen. Jeg ville ønske, de ville læse mere om det. Jeg føler mig accepteret, fordi de er ligeglade med, hvem jeg kommer hjem med, men jeg føler mig ikke rigtig forstået. I det mindste har jeg venner, der forstår det. Mine venner er også gode til at sige, at jeg ikke skal føle mig presset til at finde ud af min kønsidentitet. Men det stresser mig stadig. Jeg synes, det er sværere end min seksualitet. Men nu har jeg ændret mine pronominer til hun/ de på sociale medier for at eksperimentere, selv om jeg ikke er sikker endnu – jeg kan allerede mærke, at jeg bliver mere selvsikker, når folk tiltaler mig hun/de/han.

Har du nogle råd til folk, der ikke er LGBTIQ+?

– Det er vigtigt ikke at sætte spørgsmålstegn, når nogen vælger at komme ud. Man kan sagtens spørge ind, men så skal man også være klar til at acceptere det med åbne arme. Da jeg kom ud som biseksuel, skulle jeg hele tiden gentage min seksualitet, og de mange spørgsmål fik mig til at tænke: “Er jeg virkelig biseksuel?”

Hvordan forklarer du det?

– Jeg forklarer, at alle panseksuelle er biseksuelle, men ikke alle biseksuelle nødvendigvis er panseksuelle. Som biseksuel kan man føle sig tiltrukket af mænd og kvinder, men også mere end to køn, og for biseksuelle kan køn sagtens være vigtigt – der kan være præferencer. For panseksuelle spiller køn slet ikke en rolle. Nogle kalder mig biseksuel, fordi det er mere kendt. Det kan godt gøre mig ked af det, fordi jeg har brugt meget tid på tvivlen. Men det hele har åbnet døre for mig, og jeg har mødt mange fede mennesker ved at være åben om, at jeg er LGBT+. Det er virkelig fedt at have et community, hvor jeg ved, jeg bliver accepteret og forstået.

MestLæste