Demi_Lovato
Køn & identitet

Demi Lovato ændrede pronominer: "Jeg blev konstant nødt til at uddanne folk. Det var totalt udmattende"

Af Anne Wittorff 19. juni 2023
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix
Demi Lovato fortalte i 2021, at de gerne ville tiltales de/dem. Men det har givet så mange problemer, at de har valgt også at acceptere hun/hende.

Sangeren Demi Lovato fortalte i 2021, at de ønskede, at folk stoppede med at bruge pronominerne hun/hende og i stedet brugte de/dem om Demi.

Demi identificerer sig hverken som mand eller kvinde, men derimod som nonbinær.

Nu fortæller sangeren dog, at de har valgt at acceptere, at der bruges hun/hende. Det andet har nemlig givet store problemer.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

– Jeg skulle konstant uddanne folk og forklare, hvorfor jeg identificerede mig med disse pronominer. Det var udmattende, fortæller de til GQ Hype Spain.

Demi_Lovato
Foto: Willy Sanjuan/Invision/AP

Demi er dog ikke færdig med at tale højt om de udfordringer, der er, når man er nonbinær.

– Jeg blev bare træt. Men af den årsag ved jeg også, at det er vigtigt fortsat at sprede ordet, siger sangeren, der nok bedst er kendt for sit hit: "Cool for the summer".

De ville ønske, at der fandtes flere kønsneutrale muligheder i det offentlige rum:

– Jeg oplever det hver dag. For eksempel offentlige toiletter. Jeg er nødt til at gå på kvindernes toilet, selv om jeg ikke helt kan identificere mig med det.

– Jeg ville være mere komfortabel med at bruge et kønsneutralt toilet, fortæller Demi.

Da sangeren sprang ud som nonbinær i 2021 bad de alle om at bruge pronominerne de/dem. I august 2022 fortalte de, at de igen brugte hun/hende som pronominer. Det skriver Independent;

– Når jeg bliver konfronteret med muligheden for at gå ind på et toilet, og der står mænd og kvinder, så føler jeg ikke, at der er toilet til mig, for jeg føler mig ikke nødvendigvis som en kvinde. Jeg føler mig ikke som en mand, fortalte Demi og fortsatte:

– Jeg føler mig bare som et menneske.

Demi_Lovato
Demi Lovato danner til daglig par med musikeren Jordan Lutes.
Foto: Aude Guerrucci/Reuters/Ritzau Scanpix

Denne artikel blev første gang udgivet på femina:update. Dette er en redigeret version.

MestLæste