Vilde rygter: Kendall Jenner er single (igen)
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.
Kendall Jenner er blevet single.
Den 27-årige model og realitystjerne har nemlig angiveligt brudt med basketballspilleren Devin Booker. Igen.
De to kendisser gik fra hinanden for første gang tilbage i juni, men fandt sammen igen.
Nu gik den dog ikke længere.
Det skriver i hvert fald People Magazine, som har talt med kilder tæt på (eks)parret.
Ifølge kilden bruger Kendall Jenner meget tid på sit Tequila-brand, "Jenners 818", mens Devin Booker har travlt med sin basketballkarriere hos Phoenix Suns.
De to kendisser har angiveligt aftalt at holde kontakten ved lige og er ikke uvenner over bruddet.
- De har meget kærlighed og respekt for hinanden og ønsker kun hinanden det bedste, siger en anden anonym kilde til People Magazine.
Hverken 27-årige Kendall Jenner eller 26-årige Devin Booker har besvaret mediets henvendelser om en kommentar.
De begyndte at date tilbage i 2020 og nåede altså at danne par i lidt over to år.
Denne artikel blev første gang bragt på sh.dk. Dette er en redigeret version.