Ugens horoskop
Horoskoper & astro

Ugens horoskop (uge 24)

Af Redaktionen 8. juni 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
For ét af stjernetegnene står ugen i kærlighedens tegn. Læs dit horoskop her!

Er det mon din uge, der står i kærlighedens tegn? Eller skal du være ekstra tålmodig i øjeblikket? Det er noget af det, som ugens horoskoper fortæller om.

Find dit stjernetegn i galleriet nedenfor, og læs, hvordan din uge bliver.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Horoskoperuge242020

Ugens horoskop
I denne uge gælder det om at tale så klart og tydeligt, som du overhovedet kan – og især i ugens første dage. Du kan nemlig godt komme til at sende nogle signaler, som du slet ikke mener, uden at du selv er klar over det. Derfor er det altså en god idé at sikre dig, at andre forstår præcis, hvad du mener. Der er jo ingen grund til, at der opstår misforståelser, hvis de kan undgås. Dog bliver din tålmodighed nok sat en smule på prøve …Ugens råd: Hellere sige tingene én gang for meget end én gang for lidt.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I denne uge vil du have godt af at dyrke dine egne interesser og hobbyer. Hvis du er blevet interesseret i astrologi, så kan det være, at du skal undersøge det nærmere og sætte dig endnu mere ind i det? Du kan helt sikkert lære noget nyt og spændende om dig selv! I løbet af ugen skal du regne med at kunne mærke nogle helt særlige følelser, som måske åbner dine øjne. Det kan for eksempel være, at du finder ud af, at du rent faktisk er mere forelsket end du egentlig lige gik og troede?!Ugens råd: Sæt tid af til dig selv!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Lige nu kan du godt have svært ved at finde ud af, hvilken vej du skal gå i en bestemt situation. Men det er slet ikke sikkert, at du behøver at beslutte dig lige nu. Måske er det bedre, at du bruger lidt tid på at mærke efter, hvad der føles rigtigt for dig? Det kan være, at du har brug for at undersøge noget lidt nærmere eller bare tænke dig rigtig godt om. Hvis du har brug for at tænke på noget andet, så kan du for eksempel dykke ned i en bog eller se en god film. Det kan helt sikkert få dig på andre tanker – i hvert fald for en stund!Ugens råd: Tag dig god tid til at tage beslutninger.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du har tænkt på at rykke rundt på værelset eller lave en makeover, så er det oplagt at gøre det i denne uge! Du har nemlig nogle megagode idéer til, hvad du kan gøre for at give dit værelse et friskt pust. I øjeblikket vil du hellere bruge tid sammen med dine nærmeste venner og veninder end med din familie. Du er meget omsorgsfuld og altid klar med et godt råd - og det sætter dine veninder stor pris på!Ugens råd: Måske er det på tide med lidt forandring?
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Dine fornemmelser og sanser er ekstra skarpe i denne uge, og det kan være en god idé at være opmærksom på, om du er på rette spor. Du kan nemlig godt blive lidt forvirret af din mavefornemmelse, som måske viser sig, ikke fører nogen steder hen. I stedet for kan du prøve at tænke mere logisk og undersøge tingene nærmere, hvis du skal beslutte noget vigtigt. Selv om det selvfølgelig også skal føles rigtigt i maven!Ugens råd: Brug også din fornuft!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Du skal nok indstille dig på, at du kan risikere at blive en smule skuffet i denne uge … Måske fordi du har stolet for meget på en person, som du i virkeligheden ikke kunne regne helt med. Du kan godt føle, at du ikke har så meget energi og overskud lige nu, men bare rolig – det skal nok komme tilbage. Måske er det en god idé at have lave forventninger til ugen? Så kan du kun blive positivt overrasket!Ugens råd: Skru ned for forventningerne!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Der er stor chance for, at denne uge står i kærlighedens tegn! Hvis du er forelsket, så skal du huske at nyde sommerfuglene i maven. Hvis du hemmeligt crusher lidt på en, så er det måske på tide at tage skridtet videre og spørge, om I skal hænge ud en dag? Det kan også være, at du går og er i tvivl om, om dit crush også er vild med dig. I så fald er det ikke sikkert, at du kan få svar på det lige nu. Men det gør heller ikke så meget, det vigtigste er bare, at du er glad.Ugens råd: Nyd kærligheden omkring dig!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I denne uge går det meste af din opmærksomhed til din familie og de ting, der sker derhjemme. Måske har du en del pligter, der skal klares – men du kan måske ikke helt overskue at komme i gang. Derfor kan det være en god idé at lave en plan for ugen, så du ved præcis, hvornår du skal lave hvad. Ellers kan du måske spørge dine søskende, om I skal hjælpe hinanden? Så bliver det trods alt lidt hyggeligere!Ugens råd: Find motivationen!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du har en kæreste eller en flirt, så skal du måske bruge ekstra tid på at forstå vedkommende i denne uge? Det kan for eksempel være fordi personen er i tvivl om noget eller fordi I er uenige om noget. Selv om du garanteret har en masse gode råd at give, så er det ikke sikkert, at det hjælper lige nu. Pas på, der ikke opstår misforståelser mellem dig og dine veninder. Du kan med fordel skære dine meninger lidt mere ud i pap, så du er sikker på, at alle forstår dig!Ugens råd: Vær tålmodig - især når det kommer til dine tætte.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
I øjeblikket kan du nemt blive påvirket af både andre mennesker (for eksempel dine veninder), men også af stemningen omkring dig. Derfor er det vigtigt, at du kan kende forskel på, hvad der er dine egne følelser og hvad der er andres følelser. I løbet af ugen har du mulighed for at stå på helt egne ben og lave lige præcis dét, som du har lyst til – uden at skulle tænke over, hvad andre mener og synes. Men det kan også være, at du i stedet vælger at bruge det meste af tiden på at hygge med dine veninder.Ugens råd: Find ud af, hvad DU mener.
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du ikke rigtigt forstår den situation, du er i, så kan det være en god idé at se tilbage og på den måde prøve at finde den røde tråd. Det kan for eksempel være, at der er et kapitel i dit liv, som du ikke har fået afsluttet på den måde, som du gerne ville, og som derfor gør det svært for dig at komme videre. Hvis du har meget at se til i denne uge eller hvis der foregår mange ting omkring dig, så kan du nemt blive lidt forvirret. Du må gøre dit bedste for at holde på dit fokus og din koncentration, men det kan altså godt blive lidt af en udfordring.Ugens råd: Tag alle udfordringer med et smil på læben!
Foto: Shutterstock
Ugens horoskop
Hvis du synes, at du mangler penge, så kan det være at du skal overveje at finde et fritidsjob. Du skal nok ikke regne med, at du får et job lige i denne uge, men du kan jo begynde at undersøge mulighederne i dit område. Du har brug for at slappe helt af og få ro både i sindet og i kroppen. Måske fordi du har overtænkt en del på det seneste?Ugens råd: Sæt tid af til ren afslapning!
Foto: Shutterstock

MestLæste