Horoskoper & astro

Årshoroskop: Dette stjernetegn får det bedste 2021

Af Anna Holm Pedersen 11. januar 2021
Håber du også, at 2021 bliver bare lidt bedre end det coronaramte 2020? Læs med her, og se om du er det heldige stjernetegn, der får det bedste år.

2020 har for mange af os været et år, der har vendt op og ned på hverdagen. Siden covid-19 meldte sin ankomst tilbage i marts, har mange af os skulle undvære både klassekammeraterne og caféhygge med veninderne. Men inden dit humør forsvinder helt, så husk på, at 2021 er et nyt år, og med det et nyt smaragd-år. 

Hvis du ikke kender det såkaldte smaragd-år, er det et år, hvor kosmos vil udpege et stjernetegn, der vil blive dets yndling, og hvor Jupiter, planeten for overflod, ekspansion og lykke, vil smile lidt ekstra til til dem, som er født under det udkårne stjernetegn.

I 2020 valgte kosmos stenbukken, som sin himmelfavorit. Men det stjernetegn, der i 2021 kan fejre et smaragd-år, er, ifølge astrolog Susan Miller, vandmanden. Så hvis din fødselsdag falder mellem 20. januar og 18. februar, kan du i år se frem til et astrologisk boost.

Specielt på kærlighedsfronten, vil vandmændene få lidt ekstra medvind. Ifølge wellandgood.com, som er et medie, dedikeret til at skabe indhold relateret til alle former for sundhed og velvære, forudser Susan Miller nemlig, at vandmændene i år har den bedste mulighed for at møde deres eneste ene.

Jobmæssigt, spår Susan Miller også, at vandmanden vil stortrives. Vandmændene vil have lettere ved at falde på plads i et arbejdsklima, hvor der til en bred vifte af ting skal findes nye teknologiske løsninger, som følge af den nye verdensdagsorden. Med det sagt, vil det ikke være et problem for den fremadtænkende vandmand, der er det stjernetegn, som er mest klar til at leve i fremtiden.   

Hvis du ikke var en af de heldige, så mist ikke modet. I galleriet herunder kan du nemlig se, hvordan din uge kommer til at gå:

Ugenshoroskoper(uge2)2021

Ugens Horoskop

Du kommer til at hjælpe en god veninde i denne uge. Du vil både give omsorg og komme med nye idéer til, hvordan de skal håndtere en situation. Selvom du nyder at være forbundet til andre, kan du måske føle, at det er svært at bruge tid på dig selv i denne uge. Selvom du er en god veninde, så skal du også huske at passe på dig selv.

Ugens råd: Husk at slap af.

 

Ugens Horoskop

Du vil mærke usikkerhed i denne uge, fordi du kommer til at opleve en situation, du aldrig har prøvet før. Du får en ny rolle, end du er vant til, så husk at lytte til dine veninder og klassekammerater, når det bliver svært. Selvom det virker svært, så er den nye situation en perfekt mulighed for at starte noget nyt. Måske skal du se på dine nytårsforsæt?

Ugens råd: Sæt et nyt mål

Ugens Horoskop

Denne uge starter med en god nyhed, som vil skabe store forandringer. Måske skal din familie til at flytte? Eller måske fortæller din veninde om noget positivt, som vil gøre jeres forhold bedre? Din nysgerrighed og utraditionelle måde at se tingene på vil helt sikkert hjælp dig i løbet af ugen.

Ugens råd: Lad forandringerne ske

Ugens Horoskop

I starten af ugen får du en god idé. Selvom du er usikker på, om det er den rigtige, så skal du ikke give op! Det vigtigste er, at du tror på dig selv – dine veninder og familie gør det nemlig allerede.

Ugens råd: Tro på dig selv

Ugens Horoskop

I denne uge kommer du til at fokusere på samarbejde. Måske er du træt af, at du ikke har lige så meget indflydelse på skoleopgaverne som dine klassekammerater? Husk at det er okay at sige fra og forsvare sig selv. Hvis du vælger at konfrontere de andre, vil du mærke en befriende følelse. I slutningen af ugen vil du føle dig meget bedre tilpas.

Ugens råd: Pas på dig selv

Ugens Horoskop

I denne uge vil du opdage, at mange i dit liv har forandret sig. Husk, at forandring er positivt, så nu er det din tur! Nu har du muligheden for at skabe en helt ny hverdag, du kan være glad for. Måske skal du finde en ny hobby, eller måske får du en helt ny veninde? Det kan være skræmmende at ændre for meget, men husk, at det bliver godt.

Ugens råd: Vær modig

Ugens Horoskop

I starten af ugen møder du modstand, som du hurtigt finder en løsning på. Selvom det hele ser ud til at løse sig, så husk, at du også skal slappe af. Det er en god idé at bruge ekstra tid sammen med dine veninder lige nu. Selvom I har lyst til at mødes og se film, så er det bedst holde en hyggeaften over FaceTime. Hold ud! Du kan trøste dig med, at der er mere romantik i luften end normalt. Måske får du en uventet besked fra dit crush?

Ugens råd: Hold ud

Ugens Horoskop

Denne uge står i forandringernes tegn. Måske du tænker på at få en helt ny stil? Det kan være sjovt at eksperimentere med både outfits, makeup og hår. Dine forandringer vil underholde både dig og din familie, selvom du føler dig meget overvældet.

Ugens råd: Prøv at se tingene på en ny måde

Ugens Horoskop

Det kan føles som om, du har gang i flere ting, end du plejer i denne uge. Måske har du travlt med hjemmeundervisning? Eller måske skal du tage en stor beslutning? Husk at bruge ekstra tid sammen med din familie i denne tid – de vil altid være der for dig.

Ugens råd: Alt skal nok løse sig

Ugens Horoskop

Dit sociale liv har det utroligt godt i denne uge. Corona begrænser dig ikke, fordi du får nye kontakter på de sociale medier. Det ser ud til, at du kommer til at bruge meget tid på både Instagram og FaceTime i den kommende tid, hvor du vil møde nye fantastiske mennesker.

Ugens råd: FaceTime en god veninde

Ugens Horoskop

Din uge kan begynde hårdt, fordi du måske føler dig ensom under hjemmeundervisningen. Det kan også være, at du føler dig ensom, fordi du oplever, at andre ikke tager Coronasituationen lige så alvorligt som dig selv. Husk, at du ikke er alene, og at det er helt okay at sætte grænser. Dine veninder vil stadig være der for dig 100%.

Ugens råd: Sæt grænser

Ugens Horoskop

I denne uge vil det føles som om, at tingene går alt for stærkt, så det kan være en god ide at slappe helt af. Måske skal du bruge tid på at FaceTime med en god veninde? Husk, at selvom noget føles uoverskueligt, så skal det hele nok gå, hvis du husker at lytte til dig selv.

Ugens råd: Husk at lytte til din mavefornemmelse.

MegetMere