Identitet

4 tegn på du og din veninde konkurrerer

Af Stine Kærsgaard 16. november 2015
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du og din veninde nogle gange kommer til at måle jer op mod hianden, når det kommer til karakterer, fyre eller stil, så skal I stoppe det nu. Ellers risikerer I at ødelægge jeres venskab.

Der er nok ikke særlig mange piger, der ønsker at konkurrere med deres veninder. Alligevel er det ikke unormalt, at det af og til sker – du har sikkert prøvet det … I kommer til at måle jer i skolen, I tænker over, hvem der charmerer drengene mest, eller hvem der har flest veninder.

Læs også: De 10 venindebud 

Det er supernederen, når veninder konkurrerer, og det kan i værste tilfælde ødelægge jeres venskab. Nedenfor har vi listet fire tegn på, at der er konkurrence imellem dig og din veninde i forskellige sammenhænge – få gode råd til, hvad du kan gøre.

 

I konkurrerer om de bedste karakterer

Hvis du har svært ved at glæde dig, når din veninde får en flot karakter for sin opgave, fordi den overstiger din egen karakter, så har du altså et problem. Du skal nemlig kunne glæde dig på andres vegne og særligt dine veninders! Så i stedet for at blive sur på din veninde, som jo ikke har noget med DIN karakter at gøre, så flyt fokus til opgaven, faget og dig selv. Spørg din lærer, hvad du præcist kan gøre for at klare dig bedre til næste gang. Hvis du oplever, at din veninde ikke kan glæde sig på dine vegne så tag fat i hende og pointér, at det ikke er rimeligt, hun bliver muggen, når du klarer dig bedre.

 

I konkurrerer om fyrenes opmærksomhed

Hvis du konstant får ondt i maven over, at du og din veninde altid kæmper lidt om, hvem der snakker mest med de sødeste drenge, så kan det godt være et tegn på, at I konkurrer om fyrenes opmærksomhed. Derfor er det vigtigt, at der er nogle klare spilleregler mellem dig og din veninde på det her punkt. Er det ok at gå efter en fyr, som har droppet din veninde? Må du kysse på din venindes ekskæreste, eller må du snappe meget sammen med den fyr, som din veninde er vild med lige nu? Der er ingen rigtige eller forkerte svar – det handler bare om, at du og din veninde ikke overskrider hinandens grænser, når det kommer til kærlighed og fyre. Tag derfor en snak om jeres fælles ”drenge-regler”.

Læs også: Test: Hvem er du i venindeflokken?

 

I konkurrerer om være mest cool og opdateret

Oplever du ofte, at din veninde hele tiden vil overgå dig med hendes store viden og bare hele tiden er lidt bedrevidende? Eller har du et stort behov for at vise din veninde, at du rent faktisk har styr på en masse ting indenfor kultur, musik eller nyeste modetendenser? Så er det nok et tegn på, at I konkurrerer lidt om, hvem der ved mest – om alting.  Det er nice at være opdateret og dele ting med hinanden, og derfor skal ingen af jer holde jer tilbage, når I har noget på hjertet. Men husk alligevel at give plads til hinanden og lytte til hinanden – du vil nemlig altid kunne lære noget nyt af andre mennesker. Hvis din veninde konstant praler med alt det, hun ved, og du føler, at hun har brug for hele tiden at overgå dig, så bare smil af det, og tænk på, at du er heldig at have en veninde, der er så opdateret på alting!

 

I konkurrerer om at være i fokus

Det er altså ikke særlig fedt, hvis en god veninde har brug for at være i fokus hele tiden. Hvis du føler, at I kæmper om at få lov til at få taletid, når I er sammen med andre mennesker, så kan det godt være et tegn på, at I konkurrerer om at være i centrum. Det er vigtigt, at I lærer at give plads til hinanden og husker på, at det er god stil også at kunne lytte og give andre ordet. I skal selvfølgelig altid være jer selv, men måske vil det hjælpe at tale sammen om, hvordan I oplever hinanden, når I hænger ud med andre mennesker. Giv hinanden plads!

 

Her er 7 tegn på, at din veninde er sur på dig:

7tegnatdinvenindeersurdig

Plejer hun altid at svare på dine beskeder, og nu gør hun det pludselig ikke? Det kan være et tegn på, at hun er sur over et eller andet. Kan du se, at hun har set dine beskeder, kan du skrive stille og roligt til hende, hvorfor hun ikke svarer, og om I skal løse problemet, inden I bliver uvenner.
Svarer hun lige pludselig kun i korte sætninger, når I snakker sammen, kigger ned og smiler mindre? Så er der nok et eller andet galt. Hvis hun ikke vil fortælle det, bliver du nødt til at presse på, så jeres venskab ikke bliver ødelagt. Du kan for eksempel sige til, at du rigtig gerne vil vide, hvis du har gjort noget, der har gjort hende sur, så du kan gøre det godt igen.
Hvis hun pludselig går udenom dig i frikvarterne, eller hun spurter hjem, når I har fri, er der nok et eller andet i vejen. Det behøver ikke at være noget med dig, men spørg alligevel ind til det, så du ikke skal gå og tænke over det i lang tid.
Er hun begyndt at sætte dig i anden række, og i stedet hænge ud med nogle andre piger? Det kan være rigtig svært at få sig selv til at bringe det op, fordi man ikke vil lyde som den klæbrige veninde, men hvis du er vant til, at I er meget sammen, kan du sagtens tillade dig at spørge, hvorfor det har ændret sig.
Det er ikke sjovt at have en veninde, der hele tiden skal kritisere, og hvis din veninde er blevet sådan, er hun nok enten sur eller bare en dårlig veninde.
Det er aldrig okay at bagtale nogen – heller ikke selv om man er sur! Gør hun det, er det dig, der har lov til at være sur og ikke hende. Tal om jeres skænderier under fire øjne og ikke med alle mulige andre.
Er de søde billeder af jer sammen på Instagram eller Facebook lige pludselig væk? Så må der være en grund til det. Måske vil hun bare have fornyet dem, men det kan lige så godt være et tegn på, at hun har et horn i siden på dig!

MegetMere