Det sker

Se listen over verdens sjoveste jobtitler

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 15. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Er du ekspert i at kramme eller se Netflix, eller elsker du bare at sove? Så kan du måske finde dit drømmejob på listen over de 10 sjoveste jobtitler.

Der findes et hav af forskellige jobs verden over - nogle jobs mere kedelige end andre. Og så er der dem, som man ikke i sin vildeste fantasi kunne drømme om, var rigtige jobs. Måske er dit første "rigtige voksenjob" på listen?

Her er de sjoveste jobtitler i verden.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Professionel krammer
Øverst på listen er det nye og ret skøre erhverv, nemlig jobbet som professionel krammer. Titlen kommer fra den engelske jobtitel "cuddler", der altså er en terapiform, der involverer kram og fysisk berøring. Flere undersøgelser viser nemlig, at et kram udløser lykkehormonet oxytocin, og nu kan du altså købe dig sund og glad med en professionel krammer, eller måske selv blive en.

2.Hundemads-tester

Hunden er menneskets bedste ven og fortjener derfor også det bedste af det bedste, når det kommer til foder. Du kan derfor blive hundemads-tester. Jobbet indebærer at teste kvaliteten og smagen af nye hundemadsprodukter, såsom kødben, hundekiks, og tørfoder. Så hvis du ikke er for sart, så er det måske et job for dig.

3.Fuldtids Netflix-seer
Den er god nok, du kan rent faktisk leve af at binge-watche serier på Netflix. For en heldig medarbejder er drømmejobbet blevet til virkelighed. Netflix har nemlig hyret en medarbejder, hvis job består af at se alt det nye indhold, anmelde og kategorisere det, før det bliver tilgængeligt på Netflix.

Læs også: Stjernernes første jobs

4.Professionel bryllupsgæst

I Japan er det ikke unormalt at have ansat sine bryllupsgæster. Her kan vidt fremmede spille rollerne som gode venner, familiemedlemmer eller vigtige forretningsforbindelser, alt sammen for at imponere enten chefen eller den kommende svigerfamilie. Bliv betalt for at spise bryllupskage og ankomme i dit stiveste pus i jobbet som professionel bryllupsgæst.

5. Professionel senge-tester
På et hotel i Finland, kan du rent faktisk få løn for at sove. Hotellet har ansat en såkaldt ’professional sleeper’, der skal teste og anmelde komforten af alle sengene på hotellet. Jobbet som professionel senge-tester må nok indtage førstepladsen som det mest behagelig job.

6. Dykkende pizzabud
I Florida findes der et undervandshotel, og som man troede det ikke kunne blive vildere, så har hotellet faktisk ansat et dykkende pizzabud, som leverer pizzaer til hotellets gæster. Hvis du elsker action og pizza, så er jobbet i Florida måske lige noget for dig.

7. Professionel kø-holder
Det er de færreste, der holder af timelange, kedelige køer, der ofte er en nødvendighed for at få fingrene i det nyeste af det nyeste. Men i Japan findes der faktisk folk, der lever af at vente i kø. Disse hedder på japansk Narabiyas, og er altså folk, der bliver betalt for at stå i kø for andre. Jobbet kræver dog en god position tålmodighed og masser af tid.

Læs også: Test: Hvilket job passer bedst til dig?

8. Professionel vandrutsjebane-tester
Jobbet som professionel vandrutsjebane-tester må uden tvivl være drømmejobbet for vandhunde og barnlige sjæle. Jobbet indebærer at teste vandrutsjebanernes sikkerhed, og det kræver at man tager turen en del gange, på mange forskellige måder.

9. Neglelak-navngiver
Du har måske undret dig over hvem, der finder på de ret så kreative, og sommetider ret fjollede, navne for de forskellige neglelaknuancer. Nogle firmaer hyrer krøllede hjerner ind til opgave, og det kan måske blive dig. Er du opfindsom og kreativ, så kan det være, at det er et job som neglelak-navngiver du skal søge.

10. Professionel havfrue
Har du en havfrue gemt i maven, så kan du faktisk få et ægte eventyrjob som professionel havfrue og endda komme til at leve af det. Der er efterspørgsel på havfruer, så du kan stadig nå at tage springet.

Læs mere om

MestLæste