paa_denne_streamingtjeneste_kan_du_se_serier_helt_gratis
Det sker

På denne streamingtjeneste kan du se serier helt gratis

Af Klara Hauberg Hansen og Josephine Sjelhøj 3. februar 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
En ny streamingtjeneste er netop kommet til Danmark - og den koster ikke en krone.

Hvis du er vild med streaming, ikke at skulle betale en krone for det, og allerhelst gerne vil se dokumentarfilm, så skal du helt sikkert læse med her.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Streamingtjenesten Documentary+ er netop nu blevet mulig at tilgå her i Danmark.

Det skriver flatpanels.dk.

Selvom det muligvis lyder for godt til at være sandt, så kan du altså meget nemt begynde at streame allerede nu. Enten via apps til iOS, Android, Apple Tv, Amazon Fire TV, Roku eller på deres egen hjemmeside docplus.com.

LÆS OGSÅ: Disney+: Snart kan du se endnu flere film og serier

På hjemmesiden finder du alt fra sportsdokumentarer til komedier, true crime og politik, så mon ikke der er noget for enhver smag.

Man kan blandt andet se dokumentaren ”A Perfect 14,” som udforsker modelverdens forhold til plus-size modeller. I filmen ser man de seje kvinder, der forsøger at ændre modeverden, så der er plads til alle kropstyper, samtidig med, at de udfordrer samfundets standarder og kropsidealer.

LÆS OGSÅ: Seriehittet 'Emily in Paris' vender tilbage med en sæson 2

Er du også vild med streaming? I galleriet herunder finder du 7 Netflix-hacks, du helt sikkert burde kende.

7hemmeligeNetflix-hacks

netflix
Din Netflix-historieSynes du ikke, at Netflix’ anbefalinger passer så godt på dig, fordi du måske lige havde en periode, hvor du så utroligt mange dårlige komedier, og nu har du bare fået for meget? Eller skal din søster ikke opdage, at du kom til at se det nyeste afsnit af den serie, I ellers KUN må se sammen? Så gå ind på Netflix.com/WiViewingActivity og slet din Netflix-historie! Det er som at starte helt forfra.
Foto: Shutterstock
netflix
Langdistance-seriemaratonBor din BFF i den anden ende af landet, så I ikke bare lige kan mødes, når I gerne vil have filmaften eller se jeres yndlingsserie sammen? Så skal I da prøve Netflix Party, så I kan sidde på hvert jeres værelse og se det samme på skærmen. Der dukker også en lille chat op, så I samtidig kan diskutere, hvad der sker i scenerne. Netflix Party kan downloades til Chrome her.
Foto: Shutterstock
netflix
Seje underteksterBliver dine øjne irriterede over den måde, underteksterne ser ud på, når du ser Netflix? Det kan du nemt ændre. Du kan nemlig skifte farve, skrifttype, størrelse og også lægge en baggrund ind bag teksten, hvis du har lyst. Du skal bare gå ind på din profil og ind inder ’Underteksters udseende’ og ændre det.
Foto: Shutterstock
netflix
Den rigtige browserHvis du ser Netflix på din computer, er det faktisk ikke lige meget, hvilken browser du bruger. Safari og Internet Explorer viser nemlig Netflix i en bedre opløsning end for eksempel Chrome.
Foto: Shutterstock
netflix
Stop automatisk afspilningDet er lidt for nemt at komme til at se en hel sæson af yndlingsserien, fordi næste afsnit jo bare starter helt automatisk, og samtidig kan man gå helt i panik over, at man ikke når på toilettet, før serien starter igen. Men faktisk kan man slå automatisk afspilning fra. Du skal bare gå ind på din profil og ind under ’Afspilningsindstillinger’ og så klikke fluebenet væk i boksen, hvor der står ’Afspil næste episode automatisk’.
Foto: Shutterstock
netflix
Hurtig på tasterneDu behøver ikke at finde ’Play’- eller ’Pause’-knappen med musen, når du lige skal ud og hente en snack midt i filmen. Der findes nemlig forskellige shortcuts på dit tastatur, så det bliver meget nemmere. Du skal bare trykke på mellemrumstasten for at afspille eller at stoppe, trykke ’F’ for fuld skærm, ’M’ for mute, og så kan du spole frem og tilbage ved at trykke ’Shift’ og den højre eller venstre pil ned på samme tid.
Foto: Shutterstock
netflix
Den rigtige genreDet kan være lidt uoverskueligt at søge rundt i genrene på Netflix, for du gider måske ikke kigge alle tegneserier igennem, hvis du nu kun leder efter Disney-film, eller måske vil du kun finde de film og serier i drama-genren, som handler om homoseksualitet. Der findes mange forskellige koder, du kan bruge, når du søger på Netflix – find dem her.
Foto: Shutterstock

MestLæste