Er du stadig ikke kommet dig over, at du for over et år siden skulle sige farvel til TV-serien "Pretty Little Liars", så er der heldigvis gode nyheder

Der er nemlig en spin-off serie med titlen "Pretty Little Liars: The Perfectionists" på vej, og den første trailer er her allerede.

Og vi må bare sige, at det ser vildt fedt ud!

Læs også: Hvem er du fra "Pretty Little Liars"?

I den nye serie er Sasha Pieterse og Janel Parrish tilbage i rollerne som Alison DiLaurentis og Mona Vanderwaal.

Udover de to "Pretty Little Liars"-stjerner, så er der også et andet velkendt navn på rollelisten. Kelly Rutherford, der spillede Lily van der Woodsen i "Gossip Girl", er nemlig også på rollelisten. 

Derudover spiller skuespilleren Sofia Carson rollen som Ava. 

Traileren til den nye TV-serie er ikke lang, faktisk får vi kun lov til at se 34 sekunder af den nye serie, men vi skal love for, at det er intenst. 

Det hele starter med, at Alison er på vej til staten Oregon. På vej i bilen fortæller hun sin chauffør, at hun ikke kender "en sjæl" i staten. Det er dog ikke helt sandt, da Alison meget hurtigt støder ind i Mona. 

Derefter ser vi en lang række scener fra serien, blandt andet ser vi en scene, hvor Ava græder, et middagsselskab, der ser ud til at udvikle sig voldeligt, og vi hører Ava sige: "Nogen er på vej til at knække og slå ihjel". 

Læs også: 13 ting, du ikke vidste om "Pretty Little Liars"

Der er altså masser af drama i den nye serie. 

"Pretty Little Liars: The Perfectionists" får premiere på amerikansk TV til næste år. Der er indtil videre bestil 10 afsnit af den nye serie, og vi må bare sige, at vi kan ikke vente!

Se traileren her:

 

Læs mange flere nyheder om kendte på SE & HØR her.