Film & serier

KJ Apa afslører hemmeligheder om "Riverdale"

Af Nanna Skousbøll 3. december 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Hvis du, ligesom os, er kæmpe fan af "Riverdale", så ved du, at byen er megamystisk, og der sker altid noget! Derfor kan vi heller aldrig være helt sikre på, hvad der sker i sæson 3… Men nu har KJ Apa altså afsløret flere detaljer om handlingen i de resterende episoder i et interview.

*SPOILER ALERT*

Det har ikke altid været lige nemt at være Archie i den nye sæson af "Riverdale", og i slutningen af sidste episode er det klart, at Archie må forlade byen, hvis han vil passe på sine venner. Yikes! Men det var altså ikke helt tydeligt, om Jughead vælger at tage med Archie, eller om han bare følger ham ud af byen. Men det ved vi altså nu, takket være KJ Apa, der måske, eller måske ikke, har talt lidt over sig!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

KJ Apa, der spiller Archie i "Riverdale", afslører meget af handlingen for resten af sæsonen i et interview med SyFy Wire. Han fortæller blandt andet, at Jughead og Archie stikker af sammen, men at seerne ikke skal forvente, at de bliver sammen gennem resten af sæsonen.

- Archie kommer ud i live, men er egentlig stadig på flugt fra loven, så han løber væk. Jeg tror, at Jughead tager med ham, fordi han er Archies bedste ven. Men på et tidspunkt ender det med, at de må gå hver sin vej.

Tag testen: Test: Den ultimative "Riverdale"-quiz

I interviewet afslører KJ også, hvad der sker, når Archie vender tilbage til Riverdale senere i sæsonen efter at have været på flugt.

- Det kommer ikke til at være nemt, og det prøver vi at udforske. Jeg tror, det bliver svært for ham at komme tilbage, fordi high school-problemerne kommer til at virke latterlige og små, når man sammenligner dem med, hvad han har været igennem i fængslet. Og på grund af det, altså at han ikke helt kan finde sin plads på skolen igen, ser vi ham gå i en anden retning, der heller ikke er god.

Det er klart, at det ikke er nemt at vende tilbage til skolen igen, efter at have været i fængsel for et mord, man ikke har begået! Men det bliver nok lidt sværere for Archie, da han også skal se Veronica igen, som han slog op med, inden han flygtede… Åh, Varchie… Vi hepper på jer!

Læs også: Cole Sprouse og KJ Apa smider tøjet i "Riverdale"

Det bliver spændende at se, hvordan Archies venner håndterer situationen, når han kommer tilbage til Riverdale. Vi forventer en masse drama og måske et mord eller to – det er jo "Riverdale"!

Se teaseren til næste episode af "Riverdale" herunder:

MestLæste