Den flotte og eventyrlige liveindspilning af Disneys Skønheden og udyret får nu en forløbende serie, som handler primært om Gaston og hans ven LeFou og som udspiller sig før handlingen fra selve filmen.

I den originale live-film spiller den smukke Emma Watson hovedrollen som Belle, og vi bliver draget ind i det magiske Disney-univers som altid.

Har du altid tænkt over, hvordan Gaston dog fik sit store ego, og hvordan ham og LeFou blev så tætte venner? Så skal du glæde dig til denne musical-serie, som udkommer i 6 afsnit på Disney+.

Rygtet siger, at de to skuespillere, Luke Evans og Josh Gad, som spiller Gaston og LeFou i den originale liveindspilning, skal spille de samme roller i den nye serie.

Selve handlingen i serien kommer altså til at handle om de to fyres liv før selve historien om Belle og Udyret fandt sted. Det ser dog ud til, at ingen af de andre originale hovedroller fra live-filmen kommer til at være med i den nye serie (i hvert fald ikke endnu).

Læs også: Disneyfilmen Aladdin får en 2’er! 

Der går også rygter om, at den originale komponist, der lavede alle sangene til den originale live-version, kommer til at komponere musikken til de 6 musical-afsnit.

Så det ser altså ud til, at vi kommer til at høre mere a la sangen Gaston, som du sikkert har haft på hjernen, hver gang du har set Skønheden og Udyret.  

Vi er meget spændte på hvad Disney-serien kommer til at byde på. Vi vil fx gerne vide, om vi kommer til at se en blødere side af Gaston, om de to gutter kommer ud på eventyr sammen, og om vi ser mere til LeFous seksualitet...

Vi glæder os i hvert fald lige så meget som jer!