Film & serier

Alt du skal vide om den nye "Gossip Girl"-serie

Af Anna Birch Jakobsen 7. september 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Gossip Girl her... Er I klar til endnu mere drama på 'Upper East Side'? Vores yndlingsserie vender tilbage i en ny version af "Gossip Girl", hvor vi møder en ny gruppe unge, som går på samme high school som Serena, Blair og resten af holdet - vi glæder os! Her er alt, vi ved...

Efter en alt for lang pause fra high school-drama, fancy hårbøjler og yoghurt på 'The Met Steps' er der samlet en hel ny gruppe 'Upper East Siders', som du (forhåbentligt) snart kan se i en ny version af "Gossip Girl".

Her er alt, hvad vi ved indtil videre...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Hvordan er den nye serie anderledes fra den gamle Gossip Girl-serie?

Den nye serie foregår i "Gossip Girl"-universet, som vi kender det - vi følger bare en ny gruppe unge. De går altså på samme high school i samme by og kan fortsat spise deres yoghurt på 'The Met Steps'.

Den nye serie foregår 8 år efter, at den oprindelige "Gossip Girl"-serie havde sit sidste afsnit i 2012, hvor Gossip Girl blev afsløret og sitet blev lukket ned.

Derfor er der, i den nye serie, heller ikke fokus på, at Gossip Girl skal afsløres.

Der er mere fokus på, at vi i dag alle er en form for Gossip Girl, fordi vi bidrager til overvågning og sladder i vores brug af de sociale medier.

Derudover er der i den nye serie særligt fokus på diversitet! Det vil sige, at vi kan se frem til en serie med karakterer, der rummer forskellighed både i form af seksualitet og etnictitet. Det glæder vi os til!

Hvem skal spille den nye gruppe af rige og dramatiske teenagere?

Da den originale "Gossip Girl" havde premiere i 2007, var alle skuespillerne forholdsvis ukendte skuespillere. Til den nye version er der igen valgt nogle skuespillere, som vi ikke har set meget til før!

Men måske har du alligevel set et par stykker af dem før?

Læs også: 13 ting du ikke vidste om ”Gossip Girl”

Emily Alyn Lind
Emily skal spille Audrey, som er en af hovedrollerne i den nye serie. Vi ved desværre ikke særlig meget om de nye roller. Men det er blevet afsløret, at Audrey er en pige, som har været i et forhold i lang tid og nu er begyndt at undre sig over 'hvad mere, der er derude'. Emily er kun 19 år gammel, men hun har allerede spillet med i flere film og er derfor en erfaren skuespiller.

Foto: MEGA

Savannah Smith
Savannah Smith er en helt ny skuespiller, som lige nu stadig er studerende på en skuespillerskole i New York. Den nye "Gossip Girl"-serie bliver derfor hendes første rigtige job - sejt! Der går rygter om, at hun skal være en af de cool high school-piger. Hvem ved? Måske den nye 'Queen Bee'? Det er en hemmelighed, som Gossip Girl ikke har afsløret endnu...

Whitney Peak
Har du set Netflix-originalen "Chilling Adventures of Sabrina"? Så har du måske set Whitney Peak før. Hun er kun 17 år gammel, og så er hun også professionel danser. Vi glæder os til at se mere til hende i den nye serie.

Tavi Gevinson
Tavi Gavinson er også erfaren skuespiller, som faktisk fik sine første jobs som skuespiller, fordi hun havde en populær modeblog. Vi glæder os til at se hende i en masse "Gossip Girl"-mode i den nye serie.

Foto: MEGA

Zión Moreno
Zión er, med sine 872 tusind følgere på Instagram, allerede en kendt person. Lige nu er hun kendt som amerikansk model - men lige om lidt kan hun også skrive professionel skuespillerinde på CV'et.

Foto: MEGA

Thomas Doherty
Jeg ved ikke med jer... men vi får altså lidt Chuck Bass-vibes af Thomas Doherty. Han er mest kendt for sin rolle i Walt Disneys-serie "The Descendants", men har også spillet med i "Legacies", som er en spinoff-serie til "The Vampire Diaries". Måske bliver han den næste Chuck Bass? Hvem ved?

Adam Chanler-Berat
Adam har tidligere arbejdet sammen med instruktøren bag "Gossip Girl", så måske er det derfor, at han har landet en rolle i den nye serie? Han kunne godt ligne en sporty type? Måske lidt ligesom Nate Archibald?

Læs også: 9 plots fra ”Gossip Girl”-bøgerne, som IKKE kom med i serien

Eli Brown
Måske har du set Eli i "The F**ck-It List" på Netflix? Snart kan du se ham i den nye Gossip Girl-serie. Vi ved jo godt, at den nye serie bliver med nye roller, men vi kan ikke helt lade være med at sammenligne dem, med vores elskede "Gossip Girl"-karakterer, som vi kender. Eli kunne jo godt minde lidt om en Dan Humphrey? Hvad synes I?

Jason Gotay
Okay... Jason har du helt sikkert set i cheerleader-filmen "Bring It On"! (hvis ikke, så skynd dig at se den på ViaPlay - den er megagod!). Jason er faktisk 30 år gammel, men mon ikke vi ser ham som en ung high school-fyr i serien?

Johnathan Fernandez
Johnathan er indtil videre seriens ældste skuespiller. Han er nemlig 46 år gammel. Mon han skal spille en rig far? Eller måske en Rufus Humphrey-agtig far, som har giftet sig med en af de rige mødre? Indtil videre er det hele kun gætterier! Vi glæder os til, at der bliver afsløret mere.

Foto: MEGA

Kommer vi til at se eller høre mere til Serena van der Woodsen, Blair Waldorf og resten af det gamle "Gossip Girl"-cast?

OMG JA! Producenten af den nye serie har i et interview bekræftet, at den nye serie fortæller, hvad der sker med både Serena, Blair, Dan, Nate og Chuck efter seriens afslutning i 2012. I seriens sidste episode får vi et hurtigt indblik i gruppens fremtidige liv, da den sidste scene foregår 5 år frem i tiden til (SPOILER ALERT) Serena og Dans bryllup. Her bliver der teaset en masse spændende ting, som vi ikke kan vente med at høre mere om!

Læs også: Hvilken fyr fra Gossip Girl passer du bedst sammen med?

Når det kommer til at se vores yndlings 'Upper East Siders' i den nye serie, så er det hverken af- eller bekræftet om nogle af stjernerne måske kunne medvirke i nogle afsnit af den nye serie. Men når nu den nye gruppe af unge både kender til - og snakker om - personerne fra den gamle "Gossip Girl"-serien, så er det ikke helt utænkeligt!

Tænk hvis Chuck Bass pludselig dukkede op for at hjælpe de nye unge 'Upper East Siders'...

Der er dog én fra den originale "Gossip Girl", som I helt sikkert kan genkende. Gossip Girls fortæller stemme er nemlig den samme. Så du kan se frem til en masse "XOXO Gossip Girl" - præcis som det plejer at være!

Hvor og hvornår kan vi se den nye "Gossip Girl"-serie?
Vi ved, at den nye serie bliver tilgængelig på HBO - men hvornår? Det ved vi ikke helt endnu.

Optagelserne til serien er, ligesom alt andet, blevet udskudt på grund af corona. Men hvis alt går som det skal, så kan de endelig begynde at optage i starten af oktober.

Så måske er vi så heldige, at vi kan se de første afsnit engang i 2021.

Vi krydser fingre! XOXO

Læs mere om

MestLæste