Zayn Malik er vild med at være far.

I et nyt interview med iHeartRadio fortæller sangeren, at den første tid med sin og Gigi Hadids datter, Khai, har været ”helt fantastisk.”

I interviewet fortæller Zayn, at han, inden Khai blev født, hele tiden fik at vide, hvor stor en forandring det ville være at få et barn. Sangeren mener dog, at det har været meget nemmere, end han havde forventet, fordi Khai er en ”fantastisk” baby, der er glad hele tiden.

- Det faktum, at det har været så let at vænne mig til livet med Khai, har været en overraskelse for mig. Jeg elsker at tilbringe mine dage med hende og bare lave rigtig afslappende ting sammen, fortæller han til iHeartRadio.

LÆS OGSÅ: Zayn Malik raser over awardshow

- Det er en helt ny hverdag, men det har været så nemt for Gigi og jeg at vænne os til livet som forældre, afslører Zayn, samtidig med at han roser Gigi, som han kalder en "vildt fantastisk mor." 

Den tidligere One Direction-stjerne fortæller, at han, udover at se børneprogrammer på Netflix, også deler en helt særlig aktivitet med sin datter.

- Jeg elsker at synge til hende. Nogle gange reagerer hun ved at pludre tilbage til mig, og det er helt fantastisk, afslører Zayn.  

Mon Khai bliver sanger ligesom sin talentfulde far?

LÆS OGSÅ: Se billedet: Zayn Malik har fået en tatovering til ære for sin datter

Indtil videre har Zayn og Gigi ikke delt billeder af Khais ansigt, men det har ikke afholdt stjerneparret fra at dele søde øjeblikke med deres datter på Instagram.

Se nogle af de fine opslag her: