Den 32-årige tidligere High School Musical-stjerne er igen taget af singlemarkedet. Han er nemlig flere gange blevet set sammen med den 25-årige model og tjener Vansessa Valladares. Parret skulle efter sigende være begyndt at date i juli måned, hvor Zac Efron blev smaskforelsket i den charmerende lokale tjener, Vansessa Valladares. 

Zac Efrons nye kæreste er jo åbenlyst ikke den første Vanessa, som han har datet. Fra 2005 til 2010 datede han medskuespillerinde Vanessa Hudgens fra High School Musical-filmene – og er det bare os, eller minder den nye Vanessa en smule om den gamle?

Zac Efron har tidligere datet alt fra Hollywood-stjerner til forretningskvinder. Det er jo heller ingen hemmelighed, at han har noget for danske piger. Sidste år kastede han sin kærlighed over den danske svømmer Sarah Bro. 

Nu har vores allesammens hjerteknuser, Zac Efron, altså fundet sammen med en helt almindelige australsk tjener.

Læs også: Liam Payne skal giftes med 1D-fan

Du behøver altså hverken være superstjerne eller supermodel for at vinde Zac Efrons hjerte. 

Vansessa Valladares er et bevis på, at du sagtens kan ende med at blive kæreste med dit største stjerneidol, selvom du lever et helt almindeligt liv – hvem ved, måske DU også er så heldig at møde din drømmekendis, mens du serverer kaffe på dit fritidsjob?