Kendte

What! Miley Cyrus har mobbet Hailey Bieber

Af Nanna Skousbøll 11. december 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Når man har kendt hinanden hele livet, så er det ikke altid kun gode minder, man deler. For Miley Cyrus har nu afsløret, at hun plejede at mobbe Hailey Bieber, da de var børn.

Det er kommet frem i et nyt afsnit af ”Carpool Karaoke”, som er en del af programmet ”The Late Late Show”, at Miley Cyrus har mobbet Hailey Bieber, da de var børn. I afsnittet kører Hailey rundt med Kendall Jenner, hvor de snakker og synger med på sange i radioen. Mens de synger ”Party in the U.S.A”, springer sangerinden Miley Cyrus frem og sætter sig ind i bilen.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I bilen fortæller Miley, at hun plejede at mobbe Hailey, da de var børn. Miley plejede nemlig at lege med Haileys storesøster, Alaia, og det var ikke altid lillesøsteren, Hailey, skulle være med i legen. Selvom Miley er den sidste person, vi troede, kunne finde på at mobbe andre, har vi jo alle prøvet at holde andre udenfor, da vi var yngre. Men Miley forsikrer, at drilleriet også har haft en positiv effekt på Hailey:

- Det har gjort dig til den, du er. Det har gjort dig stærkere. Nu kan du altid håndtere mobberiet på sociale medier, fordi jeg var så slem ved dig dengang.

Læs også: Efter skovbrand: Miley Cyrus og Liam Hemsworth har mistet alt

Hailey giver Miley ret i, at der er kommet noget godt ud af drilleriet. Hun mener nemlig, at Miley har forberedt hende på, hvor hård modelbranchen er. Men efter Haileys opslag i weekenden er det tydeligt, at man aldrig kan blokere negativ energi helt.

For efter hun blev gift med Justin Bieber, og skiftede navn til Hailey Bieber, har det været umuligt for hende at undgå andres mening om hendes ægteskab. Det har hun specielt kunnet mærke på Instagram, hvor mange har skrevet negative kommentarer på hendes billeder.

Læs også: CUTE! Justin synger kærlighedsange til Hailey på gaden i London

Derfor fortæller Hailey i en story, at hun har bestemt sig for at holde en pause fra Instagram. Hun har brug for en pause fra den negative energi, og føler sig altid gladere, når hun ikke er på de sociale medier. Selvom hun elsker at bruge Instagram som en måde at kommunikere med andre på gennem sine billeder.

Se opslaget på Haileys story herunder:

Det er uden tvivl virkelig hårdt at modtage hate og vi håber, at Hailey får hjælp til at håndtere situationen, så hun ikke lader den negative energi påvirke hende så meget i fremtiden. Og så vi snart kan følge med i hendes (Og Justins!!!) liv på Instagram igen.

MestLæste