Kendte

Travis Scott vil giftes med Kylie Jenner snart!

Af Nanna Skousbøll 21. december 2018
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Julen er hjerternes fest – og det vil Kylie Jenner måske snart kunne mærke. For hendes kæreste, Travis Scott, har store planer for deres fremtid.

Nu ringer kirkeklokkerne snart! Den grammy-nominerede rapper, Travis Scott, er endelig klar til at fri til sin kæreste, Kylie Jenner, der også er mor til deres datter Stormi. I et interview med Rolling Stone, afslører Travis at han gerne snart vil giftes med Kylie, men at frieriet skal være noget helt specielt.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Parret blev introduceret til hinanden gennem fælles venner og har kendt hinanden længe, men begyndte først at date omkring april 2017. Og Travis fortæller, at i starten var det hele lidt useriøst, men det gik hurtigt op for dem begge, at de virkelig klikkede sammen:

- Vi var bare som to børn, der fjollede rundt. Måske, sådan, i den første uge ved du ikke, om det er rigtigt eller om det bare er en flirt. Men så ugen efter er du sådan: ”Wow, jeg snakker stadig med hende, hun svarer tilbage, jeg svarer tilbage. Vi er ikke løbet tør for ting at sige endnu”. Og det kom til et punkt, hvor jeg følte at ”Jeg har brug for hende til at kunne fungere. Hun er den person for mig”.

Læs også: Kendall og Kylie Jenner lancerer ny tøjkollektion

Travis og Kylie bliver ofte fotograferet sammen, hvor man tydeligt kan se, hvor vilde de er med hinanden. Selvom Travis ofte er på tour med hans musik, så er Kylie god til at komme til hans koncerter, og ofte er hun med på tour-bussen i længere perioder ad gangen.

Travis og Kylie blev forældre i februar 2018, da deres datter, Stormi Webster, kom til verden. Siden hendes fødsel, har hun været en stor del af Kylies Instagram, i modsætning til Travis. Det skyldes, at han altså ikke kan lide at få taget billeder.

Læs også: Kylie Jenner afslører: Jeg er blevet mobbet

Men det ændrer sig forhåbentlig, når parret bliver gift. Vi vil jo RET gerne se de smukke bryllupsbilleder, der uden tvivl kommer til at være overalt efter brylluppet. Hvis man kender Kylie ret, går hun jo ALL in på fester!

MestLæste