Niall Horan er klar til at udgive ny musik, og han har blandt andet fundet inspiration i sit brud fra Hailee Steinfeld.

Det er snart et år siden, at Niall Horan og Hailee Steinfeld gik fra hinanden. 

Men intet er selvfølgelig så skidt, at det ikke er godt for noget. Niall har nemlig brugt bruddet som inspiration til sit nye album, der snart kommer på gaden.

Det fortæller han i et stort interview med musikmagasinet Billboard.

- At gå igennem et brud hjalp med at skrive en masse ballader, og også nogle glade sange, fortæller Niall i interviewet.

Den søde sanger fortæller også i interviewet, at det har været nemt at skrive sange til sit nye album.
 
- Jeg har ting, jeg vil skrive om hele tiden. Jeg var lige gået igennem et brud, hvilket hjælper, når man skal skrive sange, tænker jeg. Det hjælper at få luft for sine følelser. 

Se lige hvor søde de var sammen, da de var i Disneyland

Foto: MEGA

Niall og Hailee datede fra november 2017 og frem til december året efter.

Hvad der var årsagen til bruddet, har hverken Hailee eller Niall sidenhen fortalt om.