Kendte

Miley Cyrus og Liam Hemsworth er gået fra hinanden

Af Anna Løwe 12. august 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Miley Cyrus og Liam Hemswoth har været et par on and off i 10 år, og da de blev gift i december, var fans sikre på, at de aldrig ville slå op igen. Desværre er det ikke sandt…

Miley Cyrus og Liam Hemsworth er gået fra hinanden efter mindre end et år sammen som ægtefolk. De har dog været sammen on and off i omkring 10 år, siden de mødte hinanden under indspilningerne af filmen ”The Last Song”. Mileys kommunikationsmedarbejdere har (desværre) bekræftet rygterne og fortalt:

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Miley og Liam er blevet enige om at gå hvert til sit. De har forandret sig – både som par og enkeltvist – og derfor har de besluttet, at det er det bedste for dem, da de begge ønsker at fokusere på deres karrierer og på dem selv. De er stadig dedikerede “forældre” til alle deres dyr, mens de tager lidt afstand og tid fra hinanden. Vær søde at respektere deres privatliv”.

Læs også: Miley Cyrus og Liam Hemsworh er blevet gift

Nyheden kom lige efter, fans begyndte at undre sig over Mileys Instagram-billeder, hvor hun poserede uden sin vielsesring. I december blev parret gift, og Miley har lige været på forsiden af det amerikanske Elle, hvor hun fortalte om deres forhold:

”Jeg tror, det forvirrer folk ret meget, at jeg er gift. Men mit forhold er helt unikt”, sagde hun og fortsatte ”Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vil lukke folk helt ind. Vores forhold er ret komplekst, moderne og nyt, og jeg tror ikke, vi er et sted, hvor folk ville forstå det. Altså, tror folk, jeg står i køkkenet og laver mad hver aften?!”

Læs også: Forfærdeligt dødsrygte om Miley Cyrus

Det lyder som om, Miley og Liam har haft et virkelig specielt forhold, som kun de to forstod. Vi græder over, at det ikke har fungeret for dem! Det er dog slet ikke første gang, de er gået fra hinanden – senest var det i 2013, hvor de fandt sammen igen efter to år. Ingen af dem har kommenteret bruddet endnu, så vi må bare vente og se… GRÆDER!

MestLæste