Kendte

Liam Payne om One Direction: “Der er ikke rigtigt nogen grund til, at vi snakker sammen længere”

Af Selina Sander Jensen 25. september 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Selv om det så ud til at alle One Direction-medlemmerne var rigtig gode venner, inden de gik hvert til sit, så fortæller Liam Payne nu, at drengene faktisk ikke rigtigt havde noget tilfælles…

Da det ekstremt populære boyband One Direction stadig var sammen som gruppe, virkede det som om, at Harry, Zayn, Niall, Louis og Liam var vildt gode venner. Men nu har Liam Payne fortalt, at de faktisk ikke rigtigt har nogen god grund til at tale sammen længere…

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

”Nu, hvor vi ikke arbejder sammen længere, så er der ikke rigtigt nogen god grund til, at vi snakker sammen ofte. Men det er fint, det er bare den måde, folk er på.”

Liam fortæller Wired, at han holder kontakten med de fleste af drengene, men at nogle af de andre bare gerne vil have deres space. Han fortæller også, at selv om drengene arbejdede sammen i fem år, så var der faktisk nogle af drengene, som slet ikke havde noget tilfælles udover deres arbejde – nemlig musikken og det at være medlem i One Direction.

Læs også: Liam Payne: "One Direction er ikke klar til reunion"

”Det er ikke fordi, at jeg ikke kommer godt ud af det med dem, men man kan ikke være bedste venner med alle. Det er desværre ikke sådan, livet fungerer.”

Tidligere har Liam fortalt, at Harry Styles er den af drengene fra One Direction, som han taler mindst med, og at Louis Tomlinson er den, han taler mest med.

Vi kan sagtens forstå, at man ikke kan være bedste venner med alle, men vi havde nu håbet, at alle drengene stadig var gode venner, så de måske kunne finde på at lave en One Direction-reunion i den nærmeste fremtid!

MestLæste