Kendte

Joey King viser ny kæreste frem på den røde løber

Af Anna Løwe 24. september 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Joey King, som vi alle kender fra rollen som Elle i ”The Kissing Booth”, har fået ny kæreste. Nu har hun endelig vist ham frem for offentligheden, da de mødte op til den røde løber ved Emmy Awards sammen. Se billedet her!

Joey King har fået en ny kæreste! Vi kender hende bedst som Elle i ”The Kissing Booth”, hvor hun var kæreste både on og off-screen med den australske skuespiller, Jacob Elordi. De to gik dog fra hinanden tidligere på året, og siden da har Joey været rimelig stille omkring sit kærlighedsliv… Indtil nu!

Læs også: Whaaat?! Har "The Kissing Booth"-stjernerne slået op?!

I weekenden mødte hun nemlig op til årets Emmy Awards sammen med sin nye kæreste, Steven Piet. De blev spottet sammen første gang i august, men de mødte hinanden længe inden da. Steven Piet var nemlig producer på thrillerserien ”The Act”, hvor Joey spillede hovedrollen som Gypsy Rose Blanchard.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

På billedet nedenfor kan du se Joey og Steven (til højre) fra weekendens røde løber. De blev også spottet til en ‘før-Emmys’-fest i sidste uge, og selv om parret kun er blevet set sammen få gange, har Steven allerede mødt Joeys familie (cuuute!). Han hang nemlig ud med Joey og hendes to søstre til en særvisning af Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. En kilde fortalte, at Steven havde det supergodt med Joeys søstre, og at han og Joey ikke kunne få hænderne fra hinanden.

Foto: Gregg DeGuire / Getty

Hvem er I mest på? Team Steven eller team Jacob?

MestLæste