Justin Bieber og Ariana Grande har slået sig sammen om at udgive en duet til fordel for velgørenhed.

De har nemlig valgt at samarbejde med First Responders Children’s Foundation og SB Projects (Scooter Braun Projects) om at indsamle penge til børn af forældre, der arbejder coronavirussen.

Den 1. maj 2020 annoncerede Justin og Ariana nyheden om deres kommende duet Stuck with U, som udkommer fredag den 8. maj 2020.

Og al internetindtjening på sangen vil gå til børn af sygeplejersker, læger, politi, brandfolk og andre folk, der arbejder hårdt under den her pandemi.

For at gøre det hele endnu mere spændende har de to superstjerner valgt at inkludere deres fans! De har nemlig postet et lille klip fra sangen og opfordrer nu fans til at hjælpe dem med at lave den officielle musikvideo!

Læs også: Dette kæmpe hit fra Billie Eilish skulle faktisk aldrig have været udgivet!

Justin skrev til sit Instagram-post:

Jeg vil se jer have det sjovt i karantænen. Det her er sangen til jer, der ikke kan komme til galla nu. Tweet os videoer med hashtagget #stuckwithu eller #stuckwithuvideo af jer sammen med jeres kære, hvor I har det sjovt eller danser til instrumentalklippet.

Ariana tilføjede, at fans kunne sende videoer, hvor de danser med deres kære eller kæledyr – også gerne alene, fordi det også er smukt.

De har også begge delt videoer med en masse fans' små klip sat sammen, som sikkert skal med i deres endelig musikvideo.

Så hvis du er hurtig og ekstremt heldig, kan det være du kan nå at komme med i Justin og Arianas musikvideo. Hvor sejt kunne det lige være?