Kendte

Dater Zendaya og Tom Holland?

Af Selina Sander Jensen 17. juni 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Lige siden ”Spider-Man: Homecoming” kom ud, har fans shippet Zendaya og Tom Holland, og selv om de ikke selv har bekræftet, at de dater, så er der altså tegn på, at de måske gør… Læs mere her!

Vi spoler tiden tilbage: Allerede i sommeren 2017 begyndte rygterne om, at Zendaya og Tom Holland dater hinanden. Det var omkring samme tidspunkt, at ”Spider-Man: Homecoming” havde premiere, og her spiller de to unge skuespillere overfor hinanden – og det kan måske godt have sat gang i rygterne, for de har virkelig god kemi!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Dengang sagde en kilde til People, at Tom og Zendaya begyndte at se hinanden, mens de indspillede ”Spider-Man”, men at de havde holdt det meget privat og væk fra offentligheden. Kilden sagde også, at de to havde været på ferie sammen for at bruge så meget tid sammen som muligt.

MEN hverken Tom Holland eller Zendaya har bekræftet rygterne. Faktisk har de gjort det præcis modsatte. Zendaya gjorde dengang i 2017 grin med rygterne om, at de to skulle have været på ferie – og kaldte det hendes ’yndlings rygte’. Tom Holland kommenterede på Zendayas post og skrev ”Tæller pressetouren?”

Læs også: Se traileren til den Draka-producerede teen-dramaserie med Zendaya i hovedrollen

Se Zendayas post her:

Zendaya har dog tidligere sagt, at hun ikke kan lide at tale om hendes kærlighedsliv i offentligheden, så selv hvis de to rent faktisk dater – så er chancen for, at de ville bekræfte det virkelig lille. Det er nok også grunden til, at fans stadig tror, at Tom og Zendaya er et par – og nåå ja, selvfølgelig også fordi, de er viiirkelig søde sammen!

I galleriet nedenfor kan du selv se, hvorfor Tom Holland og Zendaya muligvis dater …

ZendayaogTomHolland

Tom Holland
Tom blev spottet i New York, hvor han spiste middag med Zendaya OG hendes forældre.
Foto: MEGA
Zendaya og Tom Holland
De siger de sødeste ting om hinanden. For eksempel lagde Tom Holland et billede af Zendaya på Instagram efter sidste års MET Gala, hvor han kaldte hende ’queen’. Zendaya har også kaldt Tom Holland for et af hendes yndlingsmennesker og ’the very best’.
Foto: MEGA
Zendaya
I 2017 åbnede Zendaya op til Vogue om, at hun havde en hemmelig kæreste fra 2012-2016. Fans tror, at hun var kæreste med Disney-stjernen Trevor Jackson, men det er aldrig blevet bekræftet, hvem der var hendes kæreste dengang, men de to stjerner unfollowede hinanden på Instagram i 2016, så måske det var ham. Zendaya er altså ret god til at holde sit kærlighedsliv skjult!
Foto: MEGA
Zendaya og Tom Holland
På Zendayas 22-års fødselsdag postede Just Jared et billede af Zendaya på Instagram. Så gik fans i gang med at skrive, at Tom skulle med til hendes fødselsdagsmiddag – og det satte gang i endnu flere datingrygter. En anden skrev, at han/hun ikke troede på rygterne, men så skrev skuespilleren Skai Jacksons mor, Kiya Cole, ”ja, det er sandt. De har holdt lav profil et stykke tid”. Efterfølgende skrev hun dog, at det ikke var hende, der havde skrevet det … Hmm, det lyder altså mystisk – fik hun mon sagt for meget?
Foto: MEGA
Zendaya og Tom Holland
Efter de begge spillede med i ”Spider-Man: Homecoming” har de brugt meget tid sammen. De to har også været hinandens ’dates’ på den røde løber og til awardshows mange gange!
Foto: MEGA
Zendaya og Tom Holland
De driller hinanden på sociale medier. Okay, det kan godt være, at det er venskabeligt, men det kunne altså også godt være flirt! De skriver blandt andet drillende, søde fødselsdagsbeskeder til hinanden.
Foto: MEGA

MestLæste