Den 26-årige model og skuespiller Cara Delevingne og den 29-årige ”Pretty Little Liars”-stjerne Ashley Benson blev spottet kysse i Heathrow lufthavn i London sidste år. Siden da har der været rygter om, hvorvidt de to stjerner er kærester eller ej.

Først nu har pigerne meldt ud til offentligheden, at de altså ER kærester. Det skete, da Cara for 3 dage siden delte en video på Instagram, hvor de kysser. Videoen stammer fra filmen ”Her Smell”, som de begge to spillede med i, og nu har Cara i et interview med E! afsløret, hvorfor hun har valgt at dele videoen og bekræfte forholdet til Ashley nu.

Hun fortæller, at det både skyldes Pride, men også at det er omkring deres 1-årsdag. Cara blev også spurgt, om kysseklippet betød, at de to nu er ”Instagram officielle”, og til det svarede hun:

”Sikkert … Jeg kan ikke lide ordet ’officiel’, men det var en lille ting, jeg kunne gøre”.

Til gallaen holdt Cara en tale, hvor hun blandt andet takkede Ashley for hendes støtte:

”Jeg har også en anden meget speciel kvinde i det her rum, som jeg gerne vil takke – og du ved, hvem du er” sagde Cara, ifølge E!, og fortsatte:

”Hun er en af de personer, som hjælper mig med at elske mig selv, når jeg har mest brug for det – og det havde jeg virkelig brug for. Hun har vist mig, hvad ægte kærlighed er, og hvordan man accepterer det, hvilket er meget hårdere, end jeg troede. Jeg elsker dig, Sprinkles”.

Det er jo så sødt, at Cara kalder Ashley for ’Sprinkles’, og de er altså klart et af vores nye yndlings-kendispar!