BTS: ”Vold mod asiater skal stoppe nu”
Kendte

BTS: ”Vold mod asiater skal stoppe nu”

Af Josephine Sjelhøj 6. april 2021
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
De koreanske popstjerner BTS har i et opslag på Twitter givet deres støtte til asiater i USA, som oplever vold og racisme.

BTS står sammen med det asiatisk-amerikanske samfund. Det gør de klart i et opslag på Twitter, hvor de fordømmer anti-asiatisk vold, og opfordrer deres følgere til at hjælpe med at stoppe det.

Det populære koreanske band udsendte opslaget som reaktion på en bølge af had, vold og diskrimination mod asiater i USA.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det seneste år har der været et større fokus på hændelser med anti-asiatiske hadforbrydelser, især mod ældre asiatiske personer, og det har sat gang i bevægelsen #StopAsianHate, som fordømmer racisme mod asiatiske mennesker.

LÆS OGSÅ: ’Harry Potter’-stjerne om racisme: ”De sagde, at jeg skulle ignorere det”

- Vi er imod racediskrimination. Vi fordømmer vold. Vi har alle retten til at blive respekteret, skriver k-pop-gruppen på Twitter, og forklarer, at det, der sker i USA lige nu, ikke kan adskilles fra deres identitet som asiater.

I opslaget reflekterer bandet også over, hvordan de selv har oplevet racediskrimination i musikindustrien.

- Vi har oplevet at blive kaldt grimme navne uden grund, og vi er blevet mobbet for vores udseende. Vi er endda blevet spurgt om, hvorfor asiatiske mennesker kunne tale engelsk, skriver BTS, samtidig med, de understreger, at selvom alle former for racisme mod asiater skal stoppe, så kan deres oplevelser ikke sammenlignes med de hadforbrydelser, mange bliver udsat for.

LÆS OGSÅ: 5 tips til dig, der oplever noget racistisk

Det er ikke første gang, BTS har støttet kampen mod vold. Tidligere på året donerede de en million dollars til en UNICEF-kampagne, som arbejder med at stoppe vold, og samtidig hjælper børn og unge med at få et bedre selvværd. I 2020 valgte gruppen også at donere samme beløb til Black Lives Matter.

Læs hele BTS’ opslag her:

Læs mere om

MestLæste