Kendte

10 facts om Billie Eilish

Af Selina Sander Jensen 28. maj 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Den kun 17-årige sangerinde Billie Eilish laver den sejeste musik og er på kort tid blevet megapopulær. Vi har samlet 10 facts om hende, som helt sikkert kun får dig til at elske hende endnu mere!

Sangerinden med det fulde navn Billie Eilish Pirate Baird O'Connell har taget verden med storm – og det forstår vi altså virkelig godt! Hun er ærlig, åben og ikke bange for at skille sig ud, og det synes vi, er megasejt. Her får du 10 facts om Billie Eilish, så du kan lære den seje sangerinde endnu bedre at kende!

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

1. Hun udgav sit debutalbum ”When We Fall Asleep, Where Do We Go?” i marts 2019, og albummet gjorde hende til den første artist, der er født efter år 2000, som havde et nummer 1-album i USA. Hun er også den yngste kvindelige artist, der har haft et album som nummer 1 i Storbritannien.

2. Hun har skrevet musik siden, hun var 11 år gammel, og hun har fortalt Vogue, at hun har været medlem af et børnekor i Los Angeles. Det var hendes tid i koret, der hjalp hende med at udvikle hendes sangstemme. Hun har dog altid sunget (faktisk så meget, at hendes familie måtte tysse på hende!), men koret ledte hende på rette spor, og fordi hun sang, begyndte hun helt naturligt at skrive sin egen musik.

3. Det er Billies bror, Finneas, der skrev sangen ”Ocean Eyes” i 2015. Billie indspillede sangen, så hendes danselærer kunne koreografere en dans til den. Men Billies søskende kunne virkelig godt lide sangen, så de lagde den på SoundCloud – og så begyndte den at få opmærksomhed fra pladeselskaber, som ville købe den!

4. Finneas hjælper Billie med at skrive musik og producerer hendes sange. Faktisk har han produceret alle 14 sange på hendes album. Finneas har sagt til Atwood Magazine, at hvis han skriver en sang for Billie, så prøver han at skrive om noget, som hun kan relatere til. Hvis han skriver en sang med Billie, så hjælper han hende med at udvikle hendes idéer. Og ifølge Billie kan de sagtens sige til hinanden, hvis der er noget ved musikken, de ikke kan lide, fordi de kender hinanden så godt!

5. Billie er kendt for at gå i baggy tøj. Hun har selv sagt, at hun går i det, så folk ikke kan dømme hende. For hvis folk ikke har set alt ved hende, så kan de ikke have en mening om alt.

Læs også: Billie Eilish: Derfor går jeg i stort tøj

6. Billie er åben omkring sin dianogne: tourettes syndrom. Hun har selv fortalt om sygdommen på sine Instagram stories og i The Ellen Show, hvor hun fortalte, at fordi hun har åbnet op omkring det, har det hjulpet hende med at skabe en bedre connection til hendes fans.

7. Billie er kæmpe Justin Bieber fan – en ægte Belieber! Hun har tidligere sagt, at hun har været forelsket i ham, siden hun var 12 år gammel, og at han var hendes første kærlighed – og i hendes hoved var han også forelsket i hende. Billie mødte Justin for første gang til festivalen Coachella i år!

Læs også: Billie Eilish: Justin Bieber har skrevet til mig!

8. Hendes yndlingstv-serie er ”The Office”, og hun har endda brugt samples fra et af afsnittene i sin sang ”My Strange Addiction”.

9. Billie kæmper for de sager, hun synes, er vigtige! I 2018 deltog hun i en kampagne med borgmesteren i Los Angeles for at få unge mennesker til at registrere sig som vælgere. Hun synes nemlig, at unge mennesker skal bruge deres magt til at gøre en forskel!

10. Billie har fået sine sange med som soundtrack i både sæson 1 og 2 af serien ”13 Reasons Why”. I sæson 1 er det sangen ”Bored” og i sæson 2 er det sangen ”Lovely” med Khalid.

Læs mere om

MestLæste