Film & serier

Anmeldelse af den nye heksegyser 'The Craft: Legacy'

Af Selma Babette Ringmann Søgaard 29. oktober 2020
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
I dag, d. 29. oktober, har efterfølgeren til kultklassikeren ’The Craft’ endelig premiere – vi har trods alt kun ventet 24 år på denne dag. Vi Unge har taget et smut forbi det store lærred og set den helt nye heksegyser. Læs med her, og find ud af, hvad vi synes om efterfølgeren til en af 90’ernes helt store klassikere.

Gyseren 'The Craft: Legacy' er en fortsættelse til kultklassikeren ’The Craft’ fra 1996. Den nye heksegyser har meget at leve op til, da den originale heksegyser har sat sit præg på den amerikanske filmkultur, og ofte bliver betegnet som lidt af et ’legacy’ i sig selv.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

'The Craft: Legacy' er en film, der humoristisk taler ind i 2020-ånden med referencer til rapperen Princess Nokia og maskulinitet anbragt på en piedestal. Ligesom originalen handler den nye heksefilm om fællesskab og søsterskab. Vigtigst af alt viser den nye film kampen mellem kønnene, hvor det kvindelige køn får lov til at sejre modsat forgængeren, hvor heksekundskab fører til ukontrolleret heksekamp.

Læs også: 10 (u)hyggelige film, du skal se dette efterår

'The Craft: Legacy' følger til dels det samme plot som 90’er-filmen, hvor en heksetrio af teenagepiger, Frankie (Gideon Adlon), Tabby (Lovie Simone) og Lourdes (Zoey Luna) venter på det fjerde og vigtigste medlem for at kunne danne den magiske kvartet, der forbinder naturens fire elementer. Lilly, der bliver spillet af Cailee Spaeny, er netop flyttet til byen og viser sig hurtigt at være den heks, som gruppen har ventet på. De fire hekse knytter hurtigt et tæt bånd og begynder at øve sig med heksekundskaber som ritualer og besværgelser – men i takt med at deres kræfter bliver stærkere, bliver magien også farligere.

Genindspilning eller ny original fortælling?

Selvom filmen ved første øjekast kan virke som en simpel genindspilning af den originale kultfilm fra 1996, hvor vi undervejs får små gensyn med blandt andet slanger, naturelementer og de fire betydningsfulde verdenshjørner. Så er det særligt slutningen, der gør, at os, der har set originalen fra 1996, bliver klar over, at der altså virkelig er tale om en efterfølger og ikke blot en genindspilning. Det anbefales derfor, at man genbesøger den gamle kult-klasikker for at få den fuldendte filmoplevelse.

Læs også: Test: Hvilken efterårsfilm skal du se?

En hyldest til forskellighed

Heksegyseren får helt klart point for diversitet blandt skuespillerne og deres karakterer. Filmen skildrer den transkønnede heks Lourdes, uden at det er hendes kønsidentitet, der bliver det, der gør hende anderledes. Faktisk virker hun som den mest rodfæstede af de fire veninder, hvilket er meget befriende. Det er helt tydeligt, at instruktøren, Zoe Lister-Jones, ønskede at lave en film, der støtter og hylder forskellige kønsidentiteter og kulturer.

En forhastet slutning

Det eneste minus ved filmen er, at det afgørende opgør i slutningen virker forhastet. Kampen mod de onde kræfter virker derfor lidt for let at vinde. Meget tyder på, at problemet nok skyldes filmens længde. Den virker simpelthen for kort. Der er flere dele af traileren, som slet ikke er med i den endelige udgave af filmen, og det er ærgerligt. Måske den i virkeligheden ville være bedre tjent som en Netflix-serie? Den efterlader i hvert fald mange spørgsmål, som vi ønsker svar på lige nu og her. Derudover er der meget historie, der går tabt. Det er som om, at vi aldrig helt kommer tæt på vores fire aspirerende hekse. Men mon ikke, at vi får svar på alle vores spørgsmål i endnu en opfølger?

Filmen kan ses af de fleste, også sarte sjæle, da den nok mere er et drama end en gyser. Men det gør slet ikke noget. Tag din veninde eller kæreste med under armen og forbered dig på grin og masser af girl power.

Vi Unge giver ’The Craft: Legacy’ 4 ud af 6 popcorn.

Se traileren til filmen her.

MestLæste