Film & serier

”To All The Boys I’ve Loved Before” får også en 3’er!

Af Selina Sander Jensen 10. juli 2019
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Mens vi venter spændt på efterfølgeren til ”TATILB” med Noah Centineo og Lana Condor i hovedrollerne, kan vi allerede begynde at glæde os endnu mere! Det er nemlig blevet afsløret, at der også er en 3’er på vej!

Næste år får ”To All The Boys I’ve Loved Before 2” (”P.S. I Still Love You”), med Lana Condor og Noah Centineo i hovedrollerne som Lara Jean og Peter Kavinsky, premiere. Ikke nok med det, så er det blevet afsløret, at der også kommer en 3’er. Ifølge Just Jared Jr. skulle optagelserne til den tredje film starte den 15. juli og slutte den 20. august, men skuespillerne er allerede blevet spottet under optagelser i New York – og siden optagelserne til film nummer 2 allerede er færdige, må det betyde, at optagelserne til film nummer 3 allerede nu er i fuld gang. Og heldigvis er både Noah Centineo og Lana Condor blevet spottet!

Alle filmene er baseret på en bogserie med tre bøger, der er skrevet af forfatteren Jenny Han. Den tredje og sidste bog i rækken hedder ”Always and forever, Lara Jean”, og selv om det ikke er afsløret, hvad filmen kommer til at handle om, så kan vi nok regne med, at den tager udgangspunkt i bogen.

Læs også: Ville du dumpe Peter Kavinsky? Hvis du hedder Lara Jean, er svaret er muligvis ja...

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Det handler ”Always and forever, Lara Jean” om (spoilers forekommer!)

”For altid, Lara Jean” handler selvfølgelig om Lara Jean, der er i gang med sit afsluttende år (senior year) på High School. Alt går godt, og hun er megaforelsket i sin kæreste (Peter Kavinsky!!!). Hendes far skal giftes med naboen, og hendes søster Margot kommer hjem i sommerferien og er med til brylluppet. Men selv om alt virker godt, så er der selvfølgelig også udfordringer… Lara Jean står nemlig over for nogle svære beslutninger, som skal træffes: Hvor skal hun gå på universitetet? Kan hun godt forlade sin familie? Og hvad skal der så ske med hendes kæreste? Lara Jean så, hvad der skete med Margot og hendes kæreste, da hun tog på universitetet, og hun er bange for, at det samme vil ske for hende selv. Så hvad skal Lara vælge, når hendes hjerte siger én ting, mens hende hoved fortæller hende noget andet?

Vi glæder os SÅ meget til at se både ”P.S. I Still Love You” og ”Always and forever, Lara Jean”! Skal du også se dem?

MestLæste