Mit liv

Pinligt – Fik tatoveret den søde drengs navn

Af Redaktionen 30. maj 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ej, hvor pinligt for pigen, der fik tatoveret den søde drengs navn på maven.

Sidste sommer var jeg i Grækenland med min familie og min to bedste veninder. Vi havde det superhyggeligt, og en aften mødte vi nogle danske drenge. Jeg flirtede lidt med den ene af drengene, og vi snakkede meget sammen resten af turen.

På vores sidste dag var drengene allerede taget hjem til Danmark. Mine veninder og jeg besluttede os for at gå en tur op i byen en sidste gang. Vi kom forbi en lille butik, hvor man kunne få lavet henna-tatoveringer, og mine veninder overtalte mig til at få tatoveret min flirts navn på maven. Da drengene allerede var taget hjem, gik jeg med til det, og jeg vidste, tatoveringen kun ville holde en uge.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da vi senere på dagen badede i poolen, kom drengene gående. De havde været nødt til at tage et senere fly, og derfor var de ikke taget af sted endnu. Da de opdagede min tatovering på maven, var de færdige af grin. Jeg prøvede at skjule tatoveringen, men det var for sent. Det var simpelthen så pinligt!

Læs også:
Pinligt - Afsløret i at læse i sexbog.
Pinligt - Tissede i bukserne.
Pinligt - Pruttede i timen.

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til pinligt@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste