Mit liv

Pinligt – faldt på hovedet ned i mudder

Af Læserhistorie 30. april 2012
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Øv, hvor pinligt for pigen, der faldt med hovedet ned i mudderet lige foran drengene fra hendes årgang.

En dag, da jeg skulle hjem fra skole, stod jeg og ventede på skolebussen sammen med to drenge fra min årgang. Det var vinter, og det havde sneet rigtig meget. Drengene besluttede sig for at kaste sne på mig, og vi begyndte at jagte hinanden.

Da den ene af drengene fik fat i mig, mens den anden gav mig en vasker, blev jeg så sur, at jeg løb, så hurtigt jeg kunne, for at fange dem. De løb rundt om et hjørne hen mod en græsplæne, som var våd og glat, fordi det havde sneet så meget.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Da jeg selv kom rundt om hjørnet, gled jeg, og faldt pladask på hovedet ned i den våde græspæne, som var fyldt med sne og mudder. Det var SÅ pinligt, og jeg havde mudder over alt!

Drengene var helt færdige af grin, og jeg var rigtig flov. Det var virkelig pinligt!

Hilsen pigen, der hader sne og mudder

Læs også:
Pinligt - Tabte bukserne foran hele skolen.
Pinligt - Stoppede toilet i sommerhus.
Pinligt - Afslørede sin forelskelse ved et uheld.

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste