Mit liv

Pinligt: Den gamle mand så mig nøgen!

Af Læserhistorie 3. oktober 2011
Bemærk at denne artikel er mere end et år gammel.
Ej, hvor pinligt, at den gamle mand så hende nøgen!

Jeg skulle i svømmehallen med min bedste veninde og på vej derind, så vi nogle super cute fyre på vores alder. Vi flirtede med dem på vejen ind, og det samme gjorde vi derinde. Nå, men min veninde og jeg blev på et tidspunkt megameget uvenner, så jeg besluttede mig for at gå ind og klæde om og gå hjem.

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

Jeg var så vred, at jeg ikke tænkte mig om, men jeg gik ind under bruseren og begyndte at tage bikinien af og smed den på gulvet. Lige pludselig var der en, der snakkede til mig, så jeg kiggede for første gang op, og der stod så en ældre herre og spurgte, om ikke jeg var gået forkert? Jeg var kommet til at gå i mandeomklædningsrummet!

Splitternøgen som jeg var, skreg jeg og løb ind i damernes omklædningsrum. Jeg låste mig inde på toilettet og begyndte at tude så meget, at min bedste veninde bankede på og spurgte, om jeg var okay - og hvorfor mit badetøj lå uden for omklædningsrummet? Jeg fortalte hende det hele, og hun begyndte at flække af grin over det, og hendes grin var så underligt, at jeg også begyndte at grine, og vi blev gode veninder igen.

Da vi kom ud, var de lækre fyre der selvfølgelig stadigvæk, og de råbte, at jeg havde en super hot røv! Jeg tog bare min bedste veninde i hånden og begyndte at løbe.

Hilsen tøsen, der aldrig går alene ind i omklædningsrummet igen!

Læs også:
Pinligt: Min storebror så mig nøgen
Pinlig tur i prøverummet
Pinligt: Den forkerte dør

Fortæl din pinlige historie:
Har du også en pinlig historie, som du har lyst til at dele med brugerne på viunge.dk, så send din historie til redaktionen@viunge.dk. Husk at skrive, hvor du bor, og hvor gammel du er.

MestLæste